Carla har været heldig, at
MP strømper har spurgt om hun vil prøve deres strømper og strømpebukser. Jeg har glædet mig til at modtage dem, for Carla har haft to par uldstrømpebukser fra mærket her i vinters, som vi er virkelig glade for. Med en "hoste-pige" som Carla, er det vigtigt for os, at hun har godt og varmt uldundertøj og -strømpebukser på her i vintermånederne og jeg synes faktisk, at det har været lidt svært at finde gode vinterstrømpebukser til hende. Men uldstrømpebukserne fra MP har været over al forventning. De rigtig lækre og bløde i kvaliteten og så er de ret smarte med et bomuldslag inderst og uld yderst, så de på ingen måde kradser. Vi bruger dem igen og igen og derfor bliver de også vasket flere gange om ugen og de holder sig stadig lige bløde og lækre.
De fine pudderfarvede strømpebukser med glimmer er også supersmarte, fordi glimmeret kun er i det yderste lag af stoffet og derfor ikke kradser (i modsætning til et par jeg fik købt til Carla til nytår, som hun slet ikke kunne holde ud at have på). Carla hoppede i dem OG de sorte strømper udenpå, som det første i morges og insisterede på at være "glimmer-pige" i børnehave i dag :)
Strømperne er jeg også ret begejstre for. Selve modellen minder mig om en model fra H&M´s babyafdeling, som var de eneste strømper vi brugte til Carla da hun var baby. De var også i rib og med det brede "opsmøg", frem for en tynd ribkant, så de sad rigtig godt på fødderne og jeg har tit ønsket, at H&M også ville lave modellen til "store piger". Men det gør MP altså og så har de tilmed tilføjet den fine glimmerkant, som herhjemme både falder i Carlas og min smag :)
Fik jeg nævnt, at MPs strømper også er certificerede med Øko-Tex standard 100 mærket, ikke at forglemme eller undervurdere ;)