arkitektur Krea med børn Ud i det blå

Bo Bedre på Utzon Center

lørdag 11. juli 2020

Jeg har sådan glædet mig til at kunne besøge Bo Bedre udstillingen på Utzon Centeret. Den super aktuelle udstilling er udarbejdet i samarbejde mellem Utzon Center, Tegnestuen Vandkunsten og Dansk Arkitektur Center – og den sætter fokus på den gode bolig, fællesskab og bæredygtighed.

Udstillingen er bygget op som en lille mini-by under hyggelige lyskæder og digitale trækroner. Den tager udgangspunkt i Vandkunstens manifest for fremtidens bedre bolig.

Boligen sætter rammerne om vores liv, – både vores fysiske rammer, men også vores økonomiske rammer og dermed også vores grad af fritid og frihed. Og ikke mindst har måden vi bygger og bor på, meget stor indflydelse på vores rammer i større skala, – nemlig på vores allesammens klima og miljø.

Lad os bo mindre og bedre!

Tendensen er at vi bor i større og større boliger. Men en mindre bolig giver os mere frihed – og måske også mere tid, nærvær og nærhed til hinanden. På udstillingen er bygget en hyggelig bolig på bare 37 kvadratmeter, som rummer både køkken med spiseplads, badeværelse, arbejdsplads, soveværelse og en praktisk funktionskerne til opbevaring. Og der er tilmed også en overdækket veranda, tagterrasse og udendørs bruser.

Lad os dele mere!

Ved at dele mere kan vi begrænse vores forbrug og skåne miljøet. Udstillingen er indrettet et fælleshus med krea-rum, musikrum og tagterrasse.

Lad naturen flytte ind!

Lad naturen flytte ind og oplev glæden ved at dyrke egne planter og grøntsager. Planterne tilfører boligen en sanselighed og bidrager til et sundt indeklima. På udstillingen er der indrettet et væksthus-tårn, hvor der vokser krydderurter, salater og rabarber.

Centralt i udstillingen hænger også en gammel græsslåmaskine i en løkke, da Vandkunsten er fortaler for at lade græsset gro til fordel for naturen og biodiversiteten.

Lad os gøre det selv, sammen!

Slip kreativiteten løs og byg din egen telt-konstruktion. Når vi skaber tingene selv, opnår vi en større glæde ved tingene, bruger vores kreativitet, og vi skaber oplevelser og fællesskab omkring af skabe ting sammen. Vi slog os løs og byggede tre vidt forskellige teltkonstruktioner under vores besøg på udstillingen – super sjovt!

Lad det være og se skønheden!

Udstillingen er bygget i genbrugsmaterialer – og hvis man har besøgt den tidligere udstilling Rumtosset, vil man også kunne genkende flere konstruktioner der går igen med nye funktioner. En super fin detalje, der skaber referencer til den tidligere udstilling og samtidig understreger udstillingens budskab om genbrug og bæredygtighed.

En anden vigtig pointe ved genbruget er budskabet om at give slip på det perfekte. Mennekser er – og skal ikke være – perfekte, og det skal boliger heller ikke. Hvis vi bygger vores boliger i naturlige materialer af høj kvalitet, vil de patinere smuk og fortælle historien om livet levet i boligen.

Jeg vil virkelig anbefale at besøge udstillingen, hvis du kommer forbi Aalborg i den kommende tid. Den er super inspirerende og hyggelig at gå på opdagelse i – både for børn og voksne. Og den sætter fokus på særdeles aktuelle problematikker og udfordringer – og stiller skarpt på, hvad der giver ægte livskvalitet.

Måske kan du også lide disse

1 kommentar

  • Reply Græskar-huse - Carlas Café lørdag 17. oktober 2020 at 21:55

    […] på Utzon Center her i weekenden, hvor der også stadig er mulighed for at opleve den fantastiske Bo Bedre udstilling, som vi varmt kan anbefale til både store og små med interesse for bolig, bæredygtighed og […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.