• En lille bid sommer

    DSC_9224DSC_9193 Strand-sand IMG_8903

    Efter en travl og foruroligende efterårsagtig juli måned, fik vi i weekenden endelig chancen for at få en lille bid sommer i sommerhus ved stranden. Det har været så dejligt med legende og badende kusiner, baby-fætter-nusseri, sand mellem tæerne, grillhygge og is på havnen, for søndag aften at køre hjem med sovende børn på bagsædet, kløende myggestik og lidt for røde skuldre. Det føltes som rigtig sommerferie. Og det var ærligt talt lidt svært, at vende tilbage til hverdagen og virkeligheden i morges.

    Ecotton-blødt-økologisk-børnehåndklæde Ecotton-økologisk-baby-badelagen

    Vi fik også mulighed for at afprøve og fotografere et af de nye badelagner, som vi lige har fået på Lille lykke. Det er økologiske oversized babybadelagner med hætte, som kan følge barnet fra nyfødt og i mange år frem. Det er 1 x 1 meter og rigelig stort til Carla (når helt ned til jorden bagpå, når hun har det på).

     

  • Godt nytår

    DSC_8188 DSC_8193 DSC_8214 DSC_8219 DSC_8221 DSC_8291 DSC_8298

    Ovenpå en stille og offline jul, vil jeg lige kigge ind og sige godt nytår. Jeg håber at I har haft nogle dejlige juledage. Vi har holdt jul med familien og haft nogle stille dage her mellem jul og nytår. Det har været tiltrængt og det har været rart. For et par dage siden nåede sneen til min store glæde endelig til Nordjylland. I dag fylde termokanderne med varm kakao, fandt kælken frem og gik en tur i det fantastiske solskinsvejr. Carla var ivrig efter at trække Vigga på kælken, det var en fornøjelse og gav mig hænderne fri til at hænge lidt ud med kameraet. Sneen og solen gav os instant skiferiekriller, så nu er vi begyndt at lede efter huller i kalenderne. Åh, jeg gad så godt :) Jeg beholdt skiundertøj og fleece på da vi kom hjem, bare lige for at få den sidste skiferiestemning med ;)

    Sidst på eftermiddagen smuttede jeg ind til byen og fandt last minute nytårskjoler i H&M til Carla og Vigga. For første gang skal vi holde nytår hjemme bare os fire og det glæder jeg mig til at prøve. Men jeg kan også godt mærke på Carla, at hun synes at det lyder lidt kedeligt. Så nu er vi gået all in med fine tylkjoler, masser af nytårsgejl og her til aften har vi bagt Gateau Marcel, som jeg tænker skal have et fint drys af kakao og guldglimmer i morgen. Det skal nok blive festligt og jeg ved fra de tidligere år, at det også bliver magisk og med en helt særlig følelse maven for mig at opleve fyrværkeriet sammen med dem. So far er det altid lykkes dem, at holde sig kørende til ud på de små timer nytårsaften, så mon ikke også de gør det i morgen. Det er så hyggeligt :)

    Jeg vil gerne sige tak for endnu et hyggeligt år på Carlas Cafe og ikke mindst for jeres opbakning med Lille lykke. 2014 har været et stort, dejligt, vildt og super travlt år for os.

    I januar var vi på skiferie i Norge sammen med mine forældre og min søster og hendes famile, og det var så fedt! Efter skiferien vendte jeg næsen mod København og CIFF kids, hvor jeg i, al hemmelighed, købte ind til Lille lykke. Jeg husker stadig hvor vildt det var, da jeg modtog den allerførste kasse med FUB tøj :) Vi havde slet ingen forventninger til hvor meget salg der ville blive, så det var stort da den første bestilling tikkede ind, allerede før vi troede at andre ville kunne finde frem til shoppen.

    I juni holdt vi sommerferie i Spanien (igen sammen med min familie), og kusinetrekløveret havde en fest af en badeferie. I juli holdt vi sommerferie herhjemme med Lille lykke på sidelinien og tog på vores første campingferie (den har jeg i øvrigt stadig nogle billeder fra, som jeg gerne vil vise jer :).

    I august var det skolestart for Carla og det er gået over al forventning. Hun er faldet så godt til med de nye venner og er allerede godt i gang med at læse og skrive. Og så er hun jo fuldstændig opslugt af sin gymnastik og det er så spændende at følge med i. Hun kan slet ikke lade være med at lave gymnastik. Selv efter 2 timers træning, kommer hun hjem og fortsætter med at lave spring over sofaen, står på hænder mm. Vi har efterhånden accepteret, at vores stue er ved at blive omdannet til en gymnastiksal. Her til jul var hendes højeste ønsker en bom og en barre, så nu hænger der en barre i døråbningen til væreslet og den bliver brugt flittigt. Og ja, det eneste Vigga ønskede sig til jul var en gymnastikdragt, og hun har nærmest ikke haft den af siden, så det kunne godt se ud til at hun følger i storesøsters fodspor :)

    Her i efteråret har jeg haft rigtig travlt med Lille lykke. Det er super spændende og jeg elsker det, og jeg har kriller i maven over at skulle arbejde videre med det i det nye år. Men det har også været hårdt på måder som jeg slet ikke havde forestillet mig. Det hele har været nyt og jeg er blevet meget klogere på branchen de sidste 8 mdr.

    Den 1. december fejrede jeg 5 års jubilæum med bloggeriet og skrev (ud på de sene nattetimer) lidt om hvad det har ført med sig. Jeg ønskede mig hilsner fra jer og jeg blev så glad for og helt rørt over de søde hilsner jeg fik. Jeg har ikke nået at svare på dem endnu, men jeg lover at tage mig tid til det her i begyndelsen af januar, og jeg glæder mig til det :)

    I 2015 tror og håber jeg, at der kommer lidt mere ro på det hele hos os. Lille lykke er kørt godt i gang, Carla trives i skolen og lige om lidt starter Vigga i børnehave, -så er der også styr på det! ;) Jeg glæder mig rigtig meget til det nye år og til at fejre nytår med mine tre i morgen.

    Rigtig godt nytår allesammen! Jeg håber at I får en magisk aften. Pas godt på jer selv og hinanden <3

    Ps. Vi starter i øvrigt udsalg på Lille lykke d. 2. januar ;)

     

  • Juletraditioner

    DSC_8007 DSC_8008 DSC_8013 DSC_8018 DSC_8020 DSC_8028 DSC_8045

    Når man blogger på 6. år kan man ind imellem godt føle, at man gentager sig selv igen og igen, -især når det kommer til traditioner…

    I tirsdag stod den både på juletraditioner fra morgenstunden og til midnat. Vi startede dagen med julestue med Viggas vuggestue på årets smukkeste decemberdag. Vi hyggede med at kreere juledekorationer, æbleskiver og glögg over bål, juletræsdans og besøg af julemanden.

    Om aftenen producerede jeg konfekt sammen med studieveninder og traditionen tro, blev aftenen afsluttet med midnatsglögg og æbleskiver. Alligevel kke så ofte, at man både starter og slutter dagen med den menu ;)

    Min konfektproduktion kom til at bære lidt præg af masseproduktion i år. Enten var mit trætte hoved stået af, eller også var det alt for opslugt af snak. I hvert fald producerede hænderne bare løs, så jeg endte med kun at få lavet tre forskellige slags. Men jeg satser nu alligevel på at få vist lidt frem, hvis jeg når det inden det er væk igen ;) De forrige år har der været lidt flere forskellige varianter. Sidste år så det sådan her ud og forrige år sådan her og tilbage i 2011 sådan her (ja okay, det har faktisk mere eller mindre set ens ud alle årerne ;).

    I dag fik vi i øvrigt lidt sne her i Aalborg. Åh, det var så fint og jeg vil så gerne have noget mere af det :)

  • Æblehøst

    Æblehøst æblepluk æbler-æbler-æblertrillebøreæblevaskDSC_7466æblejuice

    Ida har gjort så god reklame for æbleplantagen ved St. Brøndum og hun var endda sød at sende os en reminder i går morges om, at det var sidste chance for at moste æble derude for i år. Så hele familien i gummistøverne og afsted mod St. Brøndum, hvor vi blev udstyret med trillebøre og trækasse. Det var en rigtig hyggelig oplevelse. Vi fik samlet en stor kassefuld æbler som blev mostet til 5 x 2,5 liter, så nu har vi hjemmepresset æblejuice på lager i fryseren.

    Jeg tænker at det godt kunne gå hen og blive en fast tradition.

    Tusind tak for jeres dejlige kommentarer på mit seneste indlæg. Jeg sætter stor pris på at I har taget jer tid til at skrive så lange og fyldestgørende svar, og jeg er rigtig glad for at høre jeres meninger (og selvfølgelig også de flotte komplimenter, -det var altså ikke det jeg fiskede efter ;). Jeg glæder mig til at svare dem enkeltvis, så snart der bliver en ledig stund en af de nærmeste dage.

     

  • Efterårsferie og 1000 tanker

    have-kaffeHave Ingridmarie-æbleæblerStempler Kanelsnurrer-og-kakao

    Jeg håber at I nyder efterårsferien. Vi har holdt semi-ferie. Pigerne holder efterårsferie og har haft et par fridage hos både farmor og farfar og mormor og morfar, så vi har haft mulighed for at arbejde lidt og for at gøre et lille indhug i nogle af vores mange praktiske hængepartier. Det har føltes helt uvant at stå op uden børn i huset og ikke at skulle have aftensmaden klar på klokkeslet :)

    I dag har vi haft en hjemme-slapperdag sammen med moster og yndlingskusine A. Vi har drukket kaffe i haven, spist kanelsnurrer og fredagspizza, og moster har kræeret en græskarlygte til haven.

    Der har været langt mellem indlæggene på det seneste (har jeg mon sagt det før? ;). Lille lykke og pigerne tager alle mine vågne timer (og der har været lige vel mange af de vågne ;). Der er altid mange ting, som jeg gerne vil dele med jer, men det er ikke altid at tiden rækker til det.

    Jeg tænker også meget over, hvad jeg vil med bloggen, for jeg vil rigtig gerne tilbage til at blogge mere regelmæssigt igen. Til december er det 5 år siden at jeg udgav mit første blogindlæg og der er sket en kæmpe udvikling på blogscenen siden de tidlige, uskyldige, ikke-kommercielle blogdage. Det er så vigtigt for mig at holde fast i at bloggen skal give noget, for at jeg kan blive ved med at have mig selv med i det. At den er inspirerende og personlig og har integritet. Jeg tænker også meget over det store fokus der er på forbrug, og på om jeg overhovedet kan stå inde for at dyrke børnetøj i så høj grad som jeg gør og har gjort på bloggen. Interessen for børnetøj er min egen nørdede interesse, ikke mine børns, og når jeg viser billeder og collager af børnetøj her på bloggen, så afspejler det jo ikke vores virkelighed i dagligdagen. Egentlig mener jeg, at det at se ud skal fylde mindst muligt for børn. Det kan de tids nok blive optagede af, især pigerne. Jeg tænker også på, at jeg nødig vil tegne et urealistisk billed af, hvad der er realistisk forbrug i en almindelig børnefamilie. Det er jo bare børnetøj, og mon ikke det er de færreste af os, der har råd til at klæde vores unger i mærketøj fra top til tå?

    Og så på den anden side, så kan jeg jo ikke lade være med altid at være på udkig efter det fineste og det bedste til ungerne. Jeg har tilmed åbnet en webshop med mine farvoritter ;) Og jeg elsker og brænder 200% for det projekt (ligesom jeg gør med bloggen), men jeg kæmper også en lille smule med at affinde mig med tanken om, at jeg nok ikke kommer til at rede verden med det ;)

    Det er tanker og overvejelser som jeg længe gerne har ville dele med jer og som jeg kan mærke har begrænset mig lidt i mit bloggeri. Nu blev de skrevet ud på de sene nattetimer, og de kunne sikkert have været formuleret bedre og måske også været uddybet mere. Men nu er de i det mindste blevet sagt og det har været vigtigt for mig. Jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker omkring det.

    Godnat og god weekend <3

    Græskarlygte

     

  • Ud i det blå

    DSC_6954Skovtur kaffepause klatretræDSC_7071

    Vi har sådan nydt det gode vejr i weekenden. Lørdag morgen pakkede vi tasken med banankage og vandflasker og kørte i skoven. Der var så dejligt derude og pigerne hyggede sig så godt sammen :). Jeg greb chancen for at indvigede deres nye FUB sweatrer, men det blev jo “desværre” hurtigt alt for varmt ;)

    Der er et eller andet galt med mit spamfilter for tiden. Jeg har fået af vide fra flere at deres kommentarer ikke bliver udgivet, til gengæld bliver bloggen bombarderet med spam. Det er ret kedeligt… Jeg håber at vi snart får styr på det.

  • Sommerhus og sensommer

    Hest og æbler hesteHeste på mark HøstanemonerSøskendekærlighed

    Lidt billeder fra sidste weekend hvor vi var i sommerhus med hele min svigerfamilie for at fejrer Carla og Viggas farmor og farfars kommende guldbryllup. Alle børn, svigerbørn og børnebørn var samlet, hvilket ikke lykkes så tit, da vi er spredt over Aalborg, København og New York.

    Vi havde nogle rigtig hyggelig sensommer dage sammen, med hesteklap og hulebyggeri, fætter- og kusine leg, stjerneskud og is i Skagen og en forsmag på efteråret.

     

  • Sommerferie i DK

    DSC_6432 DSC_6503 DSC_6513DSC_6518DSC_6538

    Der er ikke meget tid tilovers til bloggen for tiden. Vi har travlt med at holde ferie, samtidig med at jeg også har shoppen at passe. Vi holder ferie i DK, og det skal man bestemt ikke kimse af med det her fantstiske sommervejr! Først på ugen stak vi af på et par dages camping i Midtjylland og i dag smuttede vi til Vestkysten. Vandet var så lækkert (og ja, jeg var under! :), men det vrimlede med nærgående mariehøns og til sidst blev det for meget. Så vi pakkede sammen og gjorde holdt for is hos Ryå mejeri på vejen hjem. Hoppede i badebassinet hjemme i haven, og inviterede Mormor og Morfar til fredagspizza på terrassen + popcorn og marsmellows over bål i haven.

    Jeg har i øvrigt tilføjet link til vores ferievilla i Moraira. Fik det helt skidt over ikke at dele :) Jeg har stadig nogle billeder som jeg gerne vil dele derfra + en masse andet sommerindhold. Det må komme lidt hen ad vejen, som der bliver tid til det. Det er om at nyde sommeren og ferien mens den er her :)

    God weekend!

  • Sommerferie

    ferie

    Her kommer lige et par Instaglimt fra vores ferie for 2 uger siden (føles allerede som alt for lang tid siden ;).

    Vi var afsted sammen med min familie. Mine forældre havde inviteret os til Spanien, hvor de havde lejet en fantastisk villa, med en stor terrasse med pool og havudsigt, og vi har stornydt det allesammen!

    Min far er lidt af en rejsehaj til at finde gode steder og huse, så da der var billige flyrejser til Alicante blev der hurtigt koordineret kalendere og bestilt fly, og så var det bare om at finde et lækkert sted at bo. Der er masser af feriehuse at vælge imellem, hvis man søger hos udlejningsbureauerne. Vi boede godt her. Vi har ofte rejst på den måde og nyder at kunne være os selv og at have mulighed for selv at lave mad af de gode lokale råvarer :) Jeg kan klart anbefale at bo på den måde og man får tilmed ofte meget mere for pengene, især hvis man rejser flere sammen.

    Pigerne har stornydt poolen og der gik ret meget badeferie i den (skiftevis pool og strand ;). Der var ikke nogen børnepool, men det fungerede super, at der var en trappe ned i den ene ende af poolen, hvor de to små kunne lege og kaste sig ud i vandet fra i deres baderinge. Carla tog den fra kanten med bomber, baglæns spring og splitspring!

    Rigtig god ferie til alle jer der har taget hul på en hel frisk en af slagsen. Vi har heldigvis stadig nogle uger til gode om en uges tid :)

     

  • Yndige sommernatkjoler

    Natt

    Vi har fået de yndigste sommernatkjoler på Lille lykke. Mon nogle af jer kender dem, eller kan huske at jeg skrev om dem på bloggen tilbage i 2011? Dengang fik Carla en af dem (faktisk til at have med på en sommerferie :) og hun har nu brugt den samme kjole hele tre somre. I år er det tid til at Vigga overtager kjolen og til at Carla må have en ny.

    Kjolerne er så fine og sommerlige med deres bærestykke med rynkedetaljer og blondebånd, og så er de dejlig lette og luftige til lune sommernætter og ikke mindst lange sommerferiemorgener. Vi har flere billeder af Carla i den, hvor hun minder mig om Den lille prinsesse, som er en af mine ynglingsbørnetegnefilm, fra da Carla var mindre :)

    Jeg viste kjoler på Instagram tidligere i dag og fik forespørgelser på, om jeg også fik dem til voksne. I første omgang har jeg kun bestilt dem til små piger, men jeg tror da, at jeg må have bestilt dem hjem til voksne også? En af mine søde Instagram bekendte skrev, at hun havde brugt kjolen som gravid og det synes jeg lyder som et smukt og meget feminint syn.