• Siden sidst…

    Første skoledag

    Hej derude :) Jeg håber at I har nydt den fantastiske sommer vi har haft? Vi har holdt 3 ugers ferie i høj sol og hedebølge. Med to feriepiger i evig hopla og Lille lykke på sidelinien har jeg haft hænderne fulde, så bloggen fik sig en lille sommerferie.

    Vi kickstartede hverdagen i sidste uge med at jeg stak af til CIFF kids, mens Carla skulle starte op i DUS herhjemme, og i mandags havde hun så første skoledag. Det er en hel ny start for hende, da hun blev i sin gamle børnehave, da vi flyttede sidste forår. Og selvom hun leger med mange af børnene her i området, så hun kendte hun ingen af dem hun skulle starte i skole med. Men hun har bare taget det hele med krum hals, leger allerede godt med sine nye veninder, og synger og er glad når hun skal afsted om morgenen. At jeg så selv har lidt svært ved at forstå og acceptere at hun allerede er skolebarn, er noget helt andet… ;)

    Billedet er fra i mandags, på vej ud af døren til første skoledag. Der sad en lille frø foran vores hoveddør, og den var hun altså mere optaget af, end at få skudt de obligatoriske første-skoledag-billeder ;)

     

  • Sommerferie i DK

    DSC_6432 DSC_6503 DSC_6513DSC_6518DSC_6538

    Der er ikke meget tid tilovers til bloggen for tiden. Vi har travlt med at holde ferie, samtidig med at jeg også har shoppen at passe. Vi holder ferie i DK, og det skal man bestemt ikke kimse af med det her fantstiske sommervejr! Først på ugen stak vi af på et par dages camping i Midtjylland og i dag smuttede vi til Vestkysten. Vandet var så lækkert (og ja, jeg var under! :), men det vrimlede med nærgående mariehøns og til sidst blev det for meget. Så vi pakkede sammen og gjorde holdt for is hos Ryå mejeri på vejen hjem. Hoppede i badebassinet hjemme i haven, og inviterede Mormor og Morfar til fredagspizza på terrassen + popcorn og marsmellows over bål i haven.

    Jeg har i øvrigt tilføjet link til vores ferievilla i Moraira. Fik det helt skidt over ikke at dele :) Jeg har stadig nogle billeder som jeg gerne vil dele derfra + en masse andet sommerindhold. Det må komme lidt hen ad vejen, som der bliver tid til det. Det er om at nyde sommeren og ferien mens den er her :)

    God weekend!

  • Sommerferie

    ferie

    Her kommer lige et par Instaglimt fra vores ferie for 2 uger siden (føles allerede som alt for lang tid siden ;).

    Vi var afsted sammen med min familie. Mine forældre havde inviteret os til Spanien, hvor de havde lejet en fantastisk villa, med en stor terrasse med pool og havudsigt, og vi har stornydt det allesammen!

    Min far er lidt af en rejsehaj til at finde gode steder og huse, så da der var billige flyrejser til Alicante blev der hurtigt koordineret kalendere og bestilt fly, og så var det bare om at finde et lækkert sted at bo. Der er masser af feriehuse at vælge imellem, hvis man søger hos udlejningsbureauerne. Vi boede godt her. Vi har ofte rejst på den måde og nyder at kunne være os selv og at have mulighed for selv at lave mad af de gode lokale råvarer :) Jeg kan klart anbefale at bo på den måde og man får tilmed ofte meget mere for pengene, især hvis man rejser flere sammen.

    Pigerne har stornydt poolen og der gik ret meget badeferie i den (skiftevis pool og strand ;). Der var ikke nogen børnepool, men det fungerede super, at der var en trappe ned i den ene ende af poolen, hvor de to små kunne lege og kaste sig ud i vandet fra i deres baderinge. Carla tog den fra kanten med bomber, baglæns spring og splitspring!

    Rigtig god ferie til alle jer der har taget hul på en hel frisk en af slagsen. Vi har heldigvis stadig nogle uger til gode om en uges tid :)

     

  • Yndige sommernatkjoler

    Natt

    Vi har fået de yndigste sommernatkjoler på Lille lykke. Mon nogle af jer kender dem, eller kan huske at jeg skrev om dem på bloggen tilbage i 2011? Dengang fik Carla en af dem (faktisk til at have med på en sommerferie :) og hun har nu brugt den samme kjole hele tre somre. I år er det tid til at Vigga overtager kjolen og til at Carla må have en ny.

    Kjolerne er så fine og sommerlige med deres bærestykke med rynkedetaljer og blondebånd, og så er de dejlig lette og luftige til lune sommernætter og ikke mindst lange sommerferiemorgener. Vi har flere billeder af Carla i den, hvor hun minder mig om Den lille prinsesse, som er en af mine ynglingsbørnetegnefilm, fra da Carla var mindre :)

    Jeg viste kjoler på Instagram tidligere i dag og fik forespørgelser på, om jeg også fik dem til voksne. I første omgang har jeg kun bestilt dem til små piger, men jeg tror da, at jeg må have bestilt dem hjem til voksne også? En af mine søde Instagram bekendte skrev, at hun havde brugt kjolen som gravid og det synes jeg lyder som et smukt og meget feminint syn.

     

  • Rubjerg Knude #3

    DSC_5676 DSC_5700 DSC_5716 DSC_5753 DSC_5778

    Hvor er det fantatisk med endnu en lang weekend med sommervejr. Jeg har haft en veninde fra Kbh. på besøg i dag. Vi skulle egentlig have været på cafe, men endte på plante-outlet og syntes at det var meget federe! Så ved man at man er ved at være voksen og ret så etableret ;)

    Resten af eftermiddagen havde Carla og Vigga naboveninder på besøg, så vi havde haven fuld af små tøser til vandkamp og isvafler. De havde en fest!

    Billederne er fra sidste weekend, hvor vi tog til Rubjerg Knude, et af vores yndlingsudflugtsmål. Mens Carla og Far var til gymnastik om formiddagen, forberedte Vigga og jeg en madkurv med kold kartoffelsalat, sandwiches med lækker lyserød, grøntsager og frugt. Vigga skar alle de kogte kartofler til kartoffelsalaten ud. De var så hyggeligt at have hende med i køkkenet. Hun er (i modsætning til sin storesøster) et lille madøre :)

    Vi havde Rubjerg Knude mere eller mindre for os selv. Det er sådan en fin gåtur fra parkeringspladsen op til sandbankerne, op gennem sandmasserne hvorfra udsigten over området og havet er imponerende, og spring- og trilleturene ned igen er fyldt med mavegrin.

    Efter sandmasserne skal vi altid ind forbi Lønstrup, en tur ned på stranden og have en is i byen. Det endte med at blive lidt sent, så begge pigerne faldt i søvn i bilen på vejen hjem, så det blev is til aftensmad. Til gengæld var der ingen ulvetime, nem putning og en dejlig lang aften til forældrene. Det er vel også helt okay ind imellem ;)

    Se evt. billeder fra vores tidligere besøg i Rubjerg knude her og her.

     

  • Sommerdage

    DSC_5619DSC_5628 DSC_5636 DSC_5668 DSC_5672

    Her ovenpå eftermiddagens regnvejr, vil jeg lige genkalde lidt sommerstemning fra weekenden. Carla har været opslugt af et nyt Frost opgavehæfte ude på terrassen, de tre kusiner har haft en fest med vandkamp, badebassin og springvand på græsplænen, og der er blevet spist hjemmelavede pizzaer med hele familien omkring havebordet.

    Krydser finger for at pinsen og Carlas fødselsdag i næste uge bliver ligeså skønne :)

     

     

  • Beachwear

    Badetøj

    stråhat H&M // badedragt Softgallery // UV-dragt Miniature // bikini Zara // solhat Poppy Rose // halskæde Zara // stråtaske Zara // mini Havaianas  // badedragt H&M // badedragt Soft Gallery // bikini Zara // hårbånd med blomster Zara // espadrillos Zara // bikini H&M // badedragt Miniature // badedragt Cos // stråhat Zara // badebukser Soft Gallery // sandaler Petit by Sofie Schnoor // badedragt Zara // klipklappere Havaianas // badebukser Miniature // sailor taske Zara

    Jeg kan aldrig stå for alt det nye fine badetøj der kommer hver sommer. Det emmer jo bare af sommer, saltvand og ferie. Jeg har alt for mange favoritter i år og vi mangler ikke engang… Carla kan stadig passe sit badetøj fra sidste sommer, og vi har en hel del liggende fra Carla, som Vigga kan passe nu. Så jeg forsøger at styre mig. Men vi mangler UV-dragter til vi skal på ferie i Spanien og jeg er faldet fra den fine citrongule fra Miniature. Er i det hele taget helt vild med hele den serie. Også den smukke flæsebadedragt (som vist desværre er udsolgt) og de søde små badebukser.

    Mine forældre havde Havianas med hjem fra Rio til pigerne (og mig :) i efteråret, og de er blevet brugt flittigt i haven i de her varme dage. Jeg kan klart anbefale dem til hælestrop til de mindste også. Vi havde dem også til Carla da hun var 2 og de fungerer altså rigtig godt. De kan nemt selv tage dem på og af, og vores piger har ingen problemer med at gå i dem. De løber endda også i dem.

    De små gule espadrillos fra Zara kan jeg slet ikke stå for. Dem tror jeg altså at Vigga bliver nødt til at have et par af. Desværre går de kun op til str. 24.

    ( Indeholder affiliatelinks )

  • For 369 kr. silkekjole

    silkekjole

     stråhat H&M // silkekjole Saint Tropetz // solbriller Zara // klipklappere Havaianas // badedragt H&M // armbånd // espadrillos Billi Bi // kilehæle Billie Bi

     Okay, kom til at ose lidt rundt på Boozt og kom i tanke om denne silkekjole, som jeg forgæves jagtede i str. XS i både Aalborg og København sidste år (de er store i størrelsen). Nu er den sat ned til 369 kr. og jeg tænker at den både skal bruges til konfirmation og på sommerferie over badetøj med stråhat og flade sandaler, ahh!

    Den fåes også i pink og en lignende i turkies dip dye, som jeg selv har i grå fra sidste sommer og glæder mig til at hoppe i igen :)

    God onsdag, jeg vender forhåbentlig tilbage med big news senere på dagen (har en hel sommerfuglefarm i maven ;).

     

     (indeholder affiliatelinks)

  • Udsalg på sorbetfarvede sommerfavoritter

    Miniature Noanoa

    cardigan Mini a ture // bodyer Noa Noa Miniature// klipklappere Havaianas // bukser Mini a Ture  // strømpebukser Mini a Ture // glimmerleggins Mini a Ture // flæsebloomers Mini a Ture // Baby klipklappere Hawaianas // solhat Mini a Ture

    God solskinsmandag! Jeg håber at I har nydt det fantastiske sommervejr i weekenden. Vi tilbragte lørdag formiddag på planteskole (med en lille afstikker til Ikea) og eftermiddagen og aftenen i haven. Vi er helt opslugte af at få ført vores haveplaner ud i livet, men det tager sin tid og vi har også måtte erfare, at der ret hurtigt bliver en dyr hobby. Carla har en fest med alle sine nye nabovenner. Det er virkelig en kæmpe gevinst ved at være flyttet i parcelhus, som vi helt havde undervurderet inden vi flyttede herud.

    Søndag hentede min mor pigerne, for at vi kunne arbejde igennem herhjemme. Vi er ved at lægge sidste hånd på et projekt, som jeg efterhånden har arbejdet på i flere måneder, og jeg glæder mig helt skørt til at vise jer det (en af de nærmeste dage, yay! :). Det er også forklaringen på, at der har været musestille herinde de sidste par uger… Må også tilbage til arbejdet nu, men faldt i en overspringsfælde, da jeg fik en mail om udsalg hos Boozt og opdagede af mange af mine sorbetfarvede sommerfavoritter fra blandt andre Mini a Ture og Noa Noa miniature var sat ned med 25%. Tippet er hermed givet videre :)

    (indlægget indeholder affiliatelinks)

  • Rubjerg Knude

    IMG_9904IMG_9909IMG_9936 IMG_9946

    Her i ugen kørte vi en tur til Rubjerg Knude. Det er blevet lidt af en sommerklassiker for os at besøge sandmasserne og derefter Lønstrup, som er rigtig hyggelig og et fint alternativ til Skagen, hvis man ikke lige er oplagt til at køre så langt ;)

    Det var så sjovt at opleve sandmasserne med begge pigerne. De havde en fest, -både i sandet og på stranden i Lønstrup efterfølgende :) Moren derimod, var en smule flad efter at have båret Vigga det meste af den lange vej fra parkeringspladsen op til klitterne OG op ad de stejle stingninger i hed dybssand, -pyyh!

    Jeg har været tilbage i arkivere i min gamle blog og har fundet indlægget fra vores første tur til Råbjerg Knudemed Carla. Jeg blev lidt grebet af at kigge de gamle indlæg igennem, og det er ret hyggeligt at læse kommentarerne på indlæggene. Mange af dem er fra bloggere som jeg stadig følger (enten på blogs eller på instagram) og flere af jer kender jeg jo privat i dag :)

    Faktisk var der flere af de gamle indlæg, som jeg fik lyst til at hente med herover på Carlas Cafe. Det kommer til at foregå lidt løbende, men jeg tagger dem med Babykuller og kriller i fingrene, hvis I skulle have lyst til at kigge lidt tilbage i arkiverne sammen med mig :)