Børnetøj Jul

5 års blogjubilæum

søndag 30. november 2014

hjemmestrik

Carla halvandet år gamle (i ny hjemmestrik og Little Remix hue) fra mit allerførste blogindlæg d. 1. december 2009

 

I dag har jeg 5-års blogjubilæum og sådan en dag må altså markeres med rigelige mængder nostalgi og navlepilleri (så er I advaret ;). Og hvis det nu (mod forventningen ;) skulle blive for langt og tungt, må jeg lige røbe, at I nederst i indlægget kan finde en rabatkode, som jeg tror at nogle af  jer kunne være interesserede i ;)

For fem år siden udgav jeg, som nyuddannet og jobsøgende arkitekt og på den anden side af min første barsel, mit første blogindlæg. Tankerne med bloggen var oprindelig nogle helt andre end der hvor den er endt i dag. Under min første barsel drømte jeg nemlig om at skrive en bog og dele mine oplevelse af at blive mor. Bogen blev dog aldrig længere end til en enkelt side, for jeg var travlt optaget af at være mor. Så min tanke var, at det nok ville være mere overkommeligt at skrive et blogindlæg ad gangen. Men modet til de personlige indlæg svigtede og i stedet gik der hurtigt hjemmebag, krea og shopping i den :)

Det har været 5 år som har fået mig i en helt ny retning, har åbnet nye muligheder, og som har givet mig så mange dejlige bekendtskaber og kontakter. Tænk at den allerførste kommentar på mit allerførste indlæg var fra Heidi, som i dag er en god veninde. Hun skrev i øvrigt at Carla så ualmindelig sød ud, så det er ikke så underligt at jeg faldt for hende :) Og tænk, at præcis samme dag som jeg begyndte mit bloggeri, startede Christina sin blog Badelma Badutski, og jeg var vist nok den første der skrev en kommentar hos hende. Jeg forstår stadig ikke hvordan det lykkedes os at finde hinandens bittesmå blogs, men hvor er jeg glad for at vi gjorde det :)

Og hvor er jeg også glad for, at jeg faldt over Louises blog. Louise som viste sig at være redaktør på Vores Børn og som lod sig overtale til at give mig en chance som langdistance freelancer på magasinet. Under mit studie havde jeg en hemmelig backup plan om at arbejde på Bo Bedre, men sådan kan man jo komme til at skifte fokus når man bliver mor ;)

En anden blogger som jeg har fulgt helt fra begyndelsen er sweet Laura. Laura julehygger hele december måned på The Sweet Spot med lækre kalendergaver og hyggelige julebesøg, og i dag har hun inviteret mig indenfor som julegæst.

Endnu en ting som opstod af bloggen, var vores smykker og siden hen vinterstjernerne, som min kæreste og jeg lavede til eget brug, men som der via bloggen opstod så stor interesse for, at vi fik dem ud i flere butikker og åbnede vores egen webshop med dem.

Siden hen kom Lille lykke, som for et år siden slet ikke var tænkt som en  fuldtidsbeskæftigelse for mig, men som et projekt på sidelinien af bloggen og mine freelanceopgaver. Jeg drømte om at kunne leve af bloggen og freelanceopgaverne, men måtte erkende, at jeg ikke var klar til at give den nødvendige plads til kommercielt indhold og irelavante reklamer. Her godt et halvt år efter at vi åbnede Lille lykke, kan man vist godt sige, at det nærmere er bloggen og freelanceopgaverne der er kommet på sidelinien. Men jeg håber virkelig at komme efter det igen. Det er bloggen som har været drivkraften for det hele og jeg nyder stadig rigtig meget at arbejde med det.

Jeg skylder min kæreste et kæmpe stort tak, for at det altsammen er blevet en realitet. Han hjælper mig med alt det tekniske omkring bloggen og shoppen, og han knokler langt mere end hvad der er rimelig med  fuldtidsjob, egen virksomhed og Lille lykke på sidelinien, for at jeg kan lege iværksætter.

I dag vil jeg også gerne sige rigtig mange tak til alle jer der følger med. Det er så hyggeligt, og samtidig også surrealistisk, at så mange mennesker har fulgt mig og min lille familie over så lang tid. Og selvom det vist efterhånden lyder som lidt af en kliche, så er det bare et helt særligt fællesskab der har vokset og udviklet sig i bloglandet. Jeg er evig taknemmelig og glad for den støtte og opbakning jeg stadig oplever fra blog-kollegaer og læsere. 1000 tak altså! :)

Jeg fejrer dagen i dag med en ydmyg rabatkode til Lille lykke som giver 20% rabat på alle hylder. Ved brug af rabatkoden carlascafe på bestillingssiden fratrækkes 20% af købssummen. (Tilbuddet gælder kun i dag ind til midnat. Der kan være en dags ekstra leveringstid) Det er jo bare en virkelig beskeden ting, men jeg håber at nogle af jer kan få glæde af det.

Mig selv vil jeg forære en overlocker, et ønske som jeg har haft gennem alle 5 år. Nu må det være! Jeg håber at den kan hjælpe mig til at blive bedre til at prioritere kreatid og at det også vil blive en gevinst for bloggen.

Til allersidst har jeg et lille fødselsdagsønske til jer. Det ville være så hyggeligt og betyde meget med en lille hilsen fra jer det følger med, nye som “gamle”. Kommentarerne og dialogen med jer er stadig det som gør det hele sjovt og meningsfuldt :)

Tak for 5 gode, hyggelige og super spændende år <3 Shit det blev langt, og fik jeg overhovedet sagt alt det jeg gerne ville?! Jeg tænker, at jeg vil genudgive nogle af mine gamle favoritindlæg, eller dele af dem, her i løbet af december, men jeg må hellere lade være med at love for meget ;)

Glædelig december!

 

Måske kan du også lide disse

32 kommentarer

  • Reply Rebecca Saksager mandag 1. december 2014 at 00:38

    Hip hurra og tillykke :-) Jeg begyndte at følge din blog for 3 år siden, da jeg ventede vores datter. Tak for en super blog med dejlig inspiration og skøn webshop du har åbnet.

  • Reply Ninna mandag 1. december 2014 at 00:49

    Kære Mette,
    Tillykke med blog fødselsdagen:-) din blog var blandt een af de første jeg læste med hos, jeg var med det samme fascineret af dit æstetiske univers. Det er inspirerende med alt det du opnået med din blog!
    I øvrigt en god ide med genudgivelse af gamle indlæg;-)

  • Reply Stinne mandag 1. december 2014 at 01:05

    Kære Mette
    Kæmpe stort tillykke med de 5 år, det er jo helt vildt!
    Jeg har fulgt dit skønne univers i knapt 3 år nu, og du var faktisk blandt et af de første blogs jeg fulgte.
    Du har altid været en stor inspirationskilde, og har en fin balance i både det æstetiske udtryk samt det helt jordnære.
    De kærligste hilsener
    Stinne

  • Reply Kamilla Johansen mandag 1. december 2014 at 03:50

    Tillykke med de 5 år!
    Jeg er ny følger og du har inspireret mig rigtig meget! Glæder mig til at følge dig fremover! Og tillykke med overlokkeren! :)

    Kh Kamilla

  • Reply Ida mandag 1. december 2014 at 07:39

    Tillykke Mette! Du har haft fat i noget helt rigtigt lige fra start, hvis det billede hører til dit aller første indlæg, for mine første blogindlæg tåler bestemt ikke et gensyn, nærmest hele det første år var top pinligt! Lidt sjovt at du startede ud med et billede af Carla for så efterfølgende at gøre dem mere anonyme. Og dengang hed bloggen jo slet ikke Carlas Cafe, men noget helt andet? Det ku’ være virkelig sjovt med nogle genudsendelser :)

  • Reply Pernille Udesen mandag 1. december 2014 at 08:38

    Tillykke med bloggen. Jeg har fulgt dig siden jeg var gravid med min ældste datter – hun er så næsten 4 idag.

  • Reply Line Ruth mandag 1. december 2014 at 08:40

    Kære Mette
    Tiillykke med bloggens 5 år. Jeg holder meget af dit univers her på bloggen og kan ikke helt huske hvor længe jeg har fulgt med, men nogle år er det efterhånden. Synes det er så flot alt det du har formået med bloggen her, også selvom det måske ikke er blevet som du først havde forestillet dig. Jeg finder den både inspirerende og livsgivende. Og så elsker jeg din webshop Lille Lykke, hvor jeg selvfølgelig allerede har lagt en bestilling. Rigtig god december til dig og din familie.

  • Reply Signe mandag 1. december 2014 at 09:12

    Tillykke. Følger din blog med glæde ;)

  • Reply Laura mandag 1. december 2014 at 09:28

    Kære Mette
    Tak for hilsen, både her og på bloggen. Wau, det var noget af et flashback! Så vildt hvor meget der er sket siden vi startede. Der er ikke altid så meget tid til de lange kommentarer, men jeg føler alligevel et “slægtskab”, lidt som fjerne blog-kusiner. Man følges ad, og følger med. Endnu en magisk ting ved blog-livet.
    Sejt at du lever drømmen om webshoppen. Håber du får lidt mere tid til bloggeriet, – du laver sådan nogle fine personlige og vedkommende indlæg.
    Tillykke med jubilæet. God jul til dig og dine.
    Kærlig hilsen Laura

  • Reply Mette mandag 1. december 2014 at 09:29

    Stort tillykke med de 5 år!

    Siden jeg for et lille års tid siden opdagede din blog, har jeg været trofast følger, og jeg er meget inspireret af det fine univers, du har skabt på bloggen.

    Bedste hilsner
    Mette

  • Reply Tanja Dyring mandag 1. december 2014 at 10:16

    Tillykke med jubilæet:) jeg er en af de helt nye læsere og faldt over din blog gennem din skønne Lillelykke, som jeg nærmest er blevet afhængig af:) men med to små piger (også en Vigga her), vil jeg glæde mig til at følge bloggen. Kh Tanja

  • Reply Rikke mandag 1. december 2014 at 11:59

    Kære Mette
    Stort tillykke med din blog. Jeg har selv 2 piger på næsten præcis samme alder som Carla og Vigga, og det har været en fornøjelse at følge dig og dit liv via bloggen. Jeg faldt over din blog mens jeg var på barsel med min ældste datter og blev med det samme fascineret at dine smukke billeder og altid stilisere smag. Din blog har været til stor inspiration for mig og har altid været blandt mine absolutte yndlingsblogs. Jeg håber su bliver ved længe endnu. Kærlig hilsen Rikke

  • Reply Anna Svenning mandag 1. december 2014 at 13:26

    Hej Mette

    Tillykke med de fem år. Det var et spændende indlæg (jeg elsker navlepilleri – af den slags i hvert fald;-)), og som flerårig blogger (4 år, tror jeg nok) synes jeg, det er inspirerende at høre om andre bloggeres tanker med bloggens indhold og muligheder.

    Kh
    Anna
    (laralil.dk)

  • Reply Mie Rahn mandag 1. december 2014 at 15:43

    Kære Mette,

    Et stort og hjerteligt tillykke med bloggens 5-års fødselsdag.
    Din blog er en af dem jeg nyder at læse allermest ud af mængden. Den er så jordnær og der er så meget hjerterum i den.
    Al respekt til dig for, at du ikke har ladet reklamer og kommercielt indhold taget alt spaltepladsen, som jeg desværre synes er tilfældet på stort set samtlige andre blogs!

    Al held og lykke fremover :-)

    De bedste hilsner,
    Mie

  • Reply Anne-Louise Klein mandag 1. december 2014 at 16:48

    Stort tillykke! Din blog har så fint et univers; med fine, enkle og stemningsfulde æstetiske billeder. Jeg begyndte at læse med, da jeg var blevet mor til Jonathan, der lige er fyldt 4:-)

  • Reply FruThornholm mandag 1. december 2014 at 19:08

    Stort tillykke!! Det er så hyggeligt at følge dit fine univers med de skønne billeder. De er til stor inspiration, skal du vide! Håber at følge dig mange år endnu!

  • Reply Louise mandag 1. december 2014 at 19:40

    Tillykke med jubilæet, hvor er det sejt!
    Og navlepilleri er nu sundt nok nogle gange ;)

    Altid dejligt at følge med, jeg glæder mig til at følge jer fremover

  • Reply Malene mandag 1. december 2014 at 20:46

    Stort tillykke :)

  • Reply Mette Marie mandag 1. december 2014 at 21:27

    Kære Mette
    Stort tillykke med din blog. Jeg begyndte også at komme ind i bloguniverset for 5 år siden og startede også en madblog. Den er imidertidig gået på stand by, med to små børn og et hus fra 51 der er renoveret fra kælder til kvist.
    Jeg nyder altid at kigge med hos dig, ikke mindst pga dine smukke og inspirerende billeder. Og sikke skønt at man nu kan nyde din gode smag i egen butik, så lækkert altså.
    Jeg vil glæde mig til at læse med, i mindst de næste 5 år.
    Kærlig hilsen Mette Marie

  • Reply Louise fb mandag 1. december 2014 at 21:49

    Husker slet ikke i hvor lang tid jeg har fulgt med, men det nærmer sig nok mindst 4 år… Tror jeg begyndte at følge med efter en reportage om dig og dit hjem i boligliv eller lignende… Har altid været glad for dine inspirerende billeder og dine collager. Håber du fortsætter længe endnu

  • Reply heidi mandag 1. december 2014 at 22:25

    Kære Mette
    Allerførst et stort tillykke med blog fødselsdagen :) jeg håber I har haft en fantastisk fødselsdag. Jeg har jo altid synes både dig og din blog har været meget inspirerende. Jeg tror, eller jeg ved, at det for mig, handler om den renhed og meget fine røde tråd, der er i de ting du laver. Du sætter dit helt eget aftryk på tingene, og er så dejligt konsekvent, og det mener jeg positivt. Det er jo lidt underligt, for på en eller anden måde ved jeg præcis hvad jeg kan forvente, samtidigt med at du også overrasker og fornyr dig.

    Som familie omgiver I jer med lækre ting, men jeg har altid haft oplevelsen af, at det aldrig er været det vigtigste. Jeg har altid fornemmet, at det du sætter højst er det gode børneliv/famileliv, og det gør det så dejligt for mig at være på besøg på/i Carlas Cafe, her er nemlig både pænt og rart at være. Derfor vil jeg også nyde hvis din blog får lidt mere opmærksomhed, men ved jo også at det tager tid.
    Som iværksætter synes jeg bare, du MEGA sej og vildt modig og hatten af for hvad du har fået bygget op på de sidste 5 år.
    OG 1000 tak fordi jeg fik en plads i dit fødselsdagsindlæg, jeg blev helt rørt.
    De kærligste hilsner Heidi

  • Reply Sine Løkke mandag 1. december 2014 at 22:51

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen;-) Så vidt jeg husker, var det en artikel i Bolig Liv om bl.a. din blog, der for første gang åbnede mine øjne for blogverdenen. Jeg har fulgt med fra sidelinjen lige siden. Og i sommer besluttede jeg mig for at åbne min egen side. Som mange andre er jeg startet for min egen skyld. Jeg bruger bloggen som et lille refleksionsrum og fotoalbum. Jeg har ikke mange læsere…men det betyder ikke noget så længe skriverierne får mig til at stoppe op i hverdagen og dvæle ved gode stunder og træffe gode valg for den nærmeste fremtid;-)
    Så man kan sige, at din dengang lille blog satte gang i en lille bølge, der i dag har startet min lille blog (hvis jeg altså husker rigtigt vedr. artiklen i Bolig Liv!?).
    Endnu engang tillykke med din;-)

  • Reply Camilla Kruse mandag 1. december 2014 at 23:02

    Årh <3 Den slags ønsker kan man ikke ignorere, når det kommer fra en af favoritterne :)
    Jeg har fulgt med her på Carlas Cafe sådan on/off de seneste par år. Intet off som sådan, men i perioder har jeg helt "glemt" bloggen pga. den travle hverdag. Til gengæld har gensynet efter disse perioder været helt fantastisk, og så har jeg med stor glæde læst alle blogindlæg siden sidst. Du er en kæmpe inspiration, en vanvittig dygtig og imponerende person. Jeg nyder at følge med her i dit lille univers, og er vild med fortællingen om, hvordan du er nået hertil, hvor du er i dag. Du kan være pave stolt over det, som du har skabt. Jeg håber, at dagen i dag har været lidt bedre end alle de andre dage, for det fortjener du. Og slutteligt en kompliment for billederne af smukke Carla i den fine hjemmestrik. Hun så så sød ud (og det gør hun med sikkerhed stadig) ;)

    Kæmpe stort tillykke. <3

  • Reply Mie tirsdag 2. december 2014 at 19:46

    Tillykke og ihh, hvor kan jeg også godt huske lille Carla og den cardi der :) Jeg havde skrevet mit første indlæg et par dage forinden. Og ja, hvor var blogverdenen dog bare meget mindre, selvom jeg tror “vi” var mange flere dengang :)

  • Reply Mai tirsdag 2. december 2014 at 21:25

    Kære Mette
    Et stort tillykke med de 5 år, og med din fantastiske blog!
    Må indrømme at det er lidt mærkeligt at give mig ” til kende”.
    Jeg har nydt hvert og et af dine indlæg gennem de sidste par år, og da du pludselig fik travlt med din Web butik, manglede der ligesom et eller andet. Dejligt at du er kommet godt igang igen. Min rutine med lige at tjekke om der er kommet nyt, må jeg have igang igen.
    Jeg har flere gange været ved at skrive en kommentar til din blog, men jeg har vist altid nået at slette den igen. Jeg føler mig af og til lidt lusket, ved at sidde her bag skærmen og følge dig og din lille familie, men du tryllebinder mig med dit smukke univers og din skønne måde at formulere dig. Jeg tror jeg er blevet afhængig, og tak for det!
    Tak fordi du deler og skaber glæde.
    Endnu et stort tillykke og et kram.
    Mai ( fra A&D).

  • Reply Louise torsdag 4. december 2014 at 22:15

    Kære Mette,

    TILLYKKE og tak for de fine ord! Det er da lige så meget mig og Vores Børn, der har været heldige at finde dig! :-) Og helt uden for anden sammenhæng, og så alligevel … ja, så glemmer jeg aldrig vores helt absurde, men også helt absurd sjove tur til Amsterdam sammen! Out of this world …! :-)

    • Reply Mette torsdag 4. december 2014 at 23:35

      Årh Louise, du er sød! Ja, den tur glemmer jeg altså heller ikke. Måtte dog opgive at forsøge at beskrive den her i indlægget ;) Man skulle vist have været der ;) (Ej, nu sidder jeg her og klukker for mig selv alene midt nat, ha ha :)

  • Reply Cecilie - Makwerk lørdag 6. december 2014 at 07:46

    Stort tillykke:-) Din blog var den allerførste jeg begyndte at følge, da jeg opdagede hele blog verdenen. Det er vel en 4 år siden, eller sådan noget. Jeg synes du har sådan en fin fornemmelse for æstetik, som skinner igennem i alle dine indlæg! Og så kan jeg huske at jeg fandt ud af at du er arkitekt, det er jeg også, og så syntes jeg lissom at vi havde noget til fælles;-)
    God jul til dig.

  • Reply Anne mandag 15. december 2014 at 06:38

    Altså nu bliver jeg jo helt rørt over alle de søde kommentarer!! Jeg er enig med så mange af dem og din blog har altid været en kæmpe inspirationskilde for mig. Et sted hvor jeg nyder at komme forbi og på trods af det manglende profilbillede (er sådan en der godt kan lide at have ansigt på folk), så har det bare aldrig været et problem herinde. Din personlighed har strømmet ud af bloggen alligevel og man kan så godt fornemme dig.
    Håber på gensyn i Kbh til januar.

  • Reply Anne mandag 15. december 2014 at 06:38

    Hov, og kæmpe tillykke med jubilæumet :)

  • Reply Christine torsdag 18. december 2014 at 23:26

    Nogen chance for at du vil dele opskriften på hjemmestrikken? Hvis muligt :-)

  • Reply Louise torsdag 19. februar 2015 at 10:48

    Jeg er også svært interesseret i, hvor mønstret fra den smukke hjemmestrikkede cardigan er fra?

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.