krea Krea med børn

Papkasselykke

torsdag 26. december 2013

IMG_3812

Jeg håber I at har haft en rigtig dejlig jul. Vi har holdt jul sammen med familien og jeg synes, at det har været særligt hyggeligt i år med den alder vores piger og kusine Anna har nu. De leger så godt sammen alle tre og har virkelig indtaget alle julerierne fuldt ud.

IMG_3826

Vi har givet Carla og Vigga en Alcapulco stol til deres værelse i julegave. Jeg var lidt spændt på, om de ville blive glade for den (men jeg viste, at de også ville få en del legetøj, så jeg turde godt tage chancen ;). Og især Vigga har været helt vild med stolen fra det øjeblik de pakkede gaven op. Juleaften satte hun sig igen og igen mageligt til rette i den, og udbrød stolt: Se mig mormor! Se mig morbar! Se mig moar! Se mig moster!   

IMG_3815

Men hvis nu stolen ikke havde været et hit, så har de i hvert fald haft en fest med den store kasse som stolen kom i. I går var det lykken at blive pakket ned i kassen sammen begge to, og inden sengetid transformerede Carla og far kassen om til et hus, som de har leget med hele formiddagen i dag. Lykken er store papkasser :)

IMG_3822

Måske kan du også lide disse

7 kommentarer

  • Reply Julia fredag 27. december 2013 at 14:47

    Det er det bedste når der er tid til den slags, og når ungerne så faktisk fordyber sig i den leg. Det lyder som den bedste juleaften!

    • Reply Mette mandag 30. december 2013 at 22:12

      Ja, det har været så dejligt. Jeg synes virkelig at det er en skøn alder de har lige nu, mon ikke også du har det sådan? :)

      Huset blev fakitsk bygget på et kort stopover mellem det to familiebesøg med overnatning, og det købte os lige en formiddag til at få pakket ud og pakket ned igen ;)

  • Reply Mette fredag 27. december 2013 at 14:52

    Super dejligt. Vi har også lavet busser, isbiler, huse og akvarium af pap. Det er så fedt når de selv deltager og legen udvikler sig i takt med fantasien.
    Glædelig jul.

    • Reply Mette mandag 30. december 2013 at 22:17

      Fantastisk! Ja, det er virkelig fedt at være vidne til deres gode fantasi. Jeg bliver så glad og begejstret :)

  • Reply Maiken torsdag 2. januar 2014 at 23:00

    Jeg er virkelig fortaler for, at børn også får praktiske gaver, for jeg tror slet ikke de kan overskue så meget legetøj. Og en Alcapulco er da en super flot gave, og dejligt den blev populær.

    Foruden en legeting hver fik pigerne fine madkasser+drikkedunke og lækkert nattøj fra os. Begge dele noget de havde brug for, men som allerede har vakt stor lykke og som er flittigt brugt. Ingrid var begejstret over udsigten til madpakke i fin ny madkasse, og for Agnes er det en god anledning til at snakke om, at hun skal i børnehave om 3 måneder (gisp!) Og det bekræfter bare min holdning til, at børn kan blive glade for andet end kun legetøj. :)

    • Reply Maiken torsdag 2. januar 2014 at 23:01

      Og med hensyn til pap-kassen. Det ser ud til at pigerne har en fest med den. :) Jeg husker også stadig det barbie-hus min far lavede til mig af en stor papkasse. Jeg elskede den. :)

  • Reply Lille fødselsdagsfest : Carlas Café onsdag 26. marts 2014 at 23:16

    […] havde sent dem hjem, – Vigga og jeg i soveværelset og Carla og Austin med dyner og puder i paphuset (mens den trætte far måtte et smut tilbage på […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.