Graviditet & baby

Rosa

fredag 6. januar 2012

Jeg har været til jordemor besøg i morges og jeg har lidt et ritual med liige at skulle ud og snuse lidt til babytøj når jeg har været til graviditetsundersøgelser :) En vane som jeg vist tillagde mig allerede da jeg ventede Carla… Og Olgas Oldebørn ligger meget belejligt på min vej hjem fra Sundhedens hus, hvor jordemødrene holder til. I dag havde de minus 40% på rigtig mange fine ting. Jeg kan mærke at jeg begynder at have lidt dårlig samvittighed overfor Carla når jeg shopper til Lillesøster, men det er nok desværre en mor-til-to´s lod… I hvert fald kunne jeg slet ikke stå for den her yndige buksedragt fra Poppy Rose, som Lillesøster forhåbentlig kan passe til sommer. Den er i det yndigste Liberty mønster som hedder Elisabeth Ann og jeg går og holder lidt øje med at stoffet skal komme på lager hos Shaukat igen.

Bodyen er fra Serendipty. Et økologisk mærke som vi ikke tidligere har haft noget fra, men kvaliteten virker rigtig lækker og jeg tænker allerede, at jeg godt kunne ønske mig bodyen i flere størrelser :)

Vi snakker fortsat om navne til Lillesøster og N forslog på et tidspunkt Rosa, efter Rose fra Rouladegade! Og det er måske ikke helt ved siden af, med den gennem-rosa babygarderobe jeg er ved at have samlet til hende. Jeg må have et meget undertrykt behov for at få udlevet noget lyserødt og yndigt. Og så er det jo om at få gjort det nu, for chancen for at der kommer flere små babyer-piger vores vej er nok ikke såå stor… ;)

Måske kan du også lide disse

6 kommentarer

  • Reply Malene fredag 6. januar 2012 at 21:34

    Bestemt et godt bud. Det svinger altså ret godt med Carla.

  • Reply Vevika fredag 6. januar 2012 at 21:41

    Hvor sjovt. Jeg tænkte nemlig på Rosa i går, hvis jeg engang får en pige – hvis jeg overhovedet får en 3’er…. Jeg synes, at det er et skønt navn.

    Lækre sager og god tradition :-)

  • Reply Malene fredag 6. januar 2012 at 22:04

    Synes også Rosa svinger ret godt med Carla, men det bliver da spændende at høre, om det også er dét det ender med:)

  • Reply Mette lørdag 7. januar 2012 at 11:59

    Haha, hvor er I gode! Det er faktisk slet ikke et navn som vi har overvejet så seriøst, at vi nåede til at vurdere det sammen med Carla. Men I har ret, de er faktisk ret fine sammen :)

  • Reply Heidi lørdag 7. januar 2012 at 20:52

    Tag Rosa tag det det er helt fantastisk . Carla og Rosa :) fantastisk :)

  • Reply Mette søndag 8. januar 2012 at 23:16

    Jamen, det ER faktisk ret fint! ikke mindst sammen med Carla :) Åh-åh, jeg begynder at frygte lidt, at hun også må affinde sig med at være navneløs de første par måneder… Men det går vist ikke denne gang, hvis storesøster også skal kunne forholde sig til hende.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.