Lille bitte sko

Der er så mange ting, som jeg gerne vil have lavet inden Lillesøster kommer. Men strikkeprojekter er ekstra gode pt. fordi de tvinger mig til at indtage sofaen for en stund :) Jeg synes at den her lille bitte fut er blevet rigtig fin. Den første jeg fik strikket blev helt usandsynlig lille, så jeg lavede et nyt forsøg på lidt større pinde og nu er den blevet 6 cm lang (mod de 8 cm som der står i opskriften, at de skal blive…). Til sammenligning har jeg fotograferet den sammen med en af Carlas futter og hun har trods alt ikke de største fødder. De her er en str. 23-24. Men nu bliver jeg nødt til at prøve at lave et helt par færdigt, inden jeg går i gang med et par i en størrelse eller to større. Makkeren er næsten færdig og skal bare syes sammen. Heldigvis kan man snildt strikke en fut på en aften. Det værste er de mange ender der skal hæftes…

Den lille libertyknap havde jeg lige én liggende af. Vi har selv lavet dem til en vest Moster hæklede til Carla forrig sommer. Jeg synes at den passer helt perfekt til den lille fut, så jeg bliver nødt til enten at have lavet nogle flere, eller have fundet vesten og rippe den for en knap ;)

Opskriften på futterne har jeg fundet i bogen “Strik til mor og barn” af Erika Knight.

12 thoughts on “Lille bitte sko

  • Reply Ann-Sophie tirsdag 10. januar 2012 at 20:25

    Tænk, at en lille fut kan gøre mig så skruk efter kun 4 måneder! :D Hvor er den bedårende – og det bliver den utvivlsomt også i nogle størrelser større :)

  • Reply Mette tirsdag 10. januar 2012 at 21:48

    Haha, ja tænk ;) Jeg kan godt huske det der med at være frygtelig skruk når man lige har født og har en lækker baby i huset. Men for mig klingede det heldigvis af da Carla var et års tid og det gik op for mig at hun var mindst ligeså skøn som tumling som hun var som baby ;)

  • Reply Jenny tirsdag 10. januar 2012 at 22:10

    Hej :)

    Jeg må hellere få lånt opskriftbogen på biblioteket! :) Jeg skal lave barselsgaver til en veninde og sådanne futter ville være perfekte! :)

    Tak for inspiration!

    Kh. Jenny

  • Reply Kludeskabet tirsdag 10. januar 2012 at 22:20

    Den er godt nok nusser …

  • Reply Tine tirsdag 10. januar 2012 at 22:32

    Hun bliver den yndigste baby i byen!

  • Reply Maiken tirsdag 10. januar 2012 at 23:37

    Nåhr, hvor er den sød og fin!

    Ærgrer mig næsten helt over at vi ikke har sådan nogle små babyfusser herhjemme mere. :)

  • Reply Michelle onsdag 11. januar 2012 at 11:23

    Hvor er den petit og fin, elsker den lille knap.

  • Reply Mette onsdag 11. januar 2012 at 14:51

    Jenny – Selv tak :) Det er nemlig en rigtig fin barselsgave. Ikke mindst fordi det ikke tager en hel vinter at strikke dem ;)

    Kludeskabet – Ja, ikke :)

    Tine – Intet mindre ;)

    Maiken – Tak :) Ja, det går jo bare alt for stærkt.

    Michelle – Tak! Ja, jeg bliver nødt til at have skaffet en knap magen til til makkeren ;)

  • Reply nath onsdag 11. januar 2012 at 19:21

    Oh, I wish I could knit… I’ll just have to stick with sewing..

  • Reply Kira Trust onsdag 11. januar 2012 at 21:21

    Nøøøøj den er fin!! Din babygirl vil være smækker i den lækre sko :-)

  • Reply Mette torsdag 12. januar 2012 at 20:30

    Nath – You just have to get started and you will figure it out along the way. Thats how I got started a few years ago. Love your blog, by the way :)

    Kira – Tak :) Ja, hun skal nok blive en lille lækkerbisken :)

  • Reply Josephine onsdag 18. september 2013 at 16:50

    Skønneste små sko.
    Jeg venter en pige til December om må have min mor til at stikke sådan et par.. Kan du evt. Sende mig opskriften på dem, eller oplyse mig hvor jeg kan finde den.

    Mvh Josephine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *