Jul krea Krea med børn

Shanes Julekalender

torsdag 29. november 2012

Bare lige et hurtigt tip om Shanes Julekalender, som jeg fik øje på hos Lisbeth (der har haft fornøjelsen af at teste de bedste julekalendere på markedet :)

Julekalenderen tager udgangspunkt i Shanes forunderlige univers og er bygget op omkring historien Den farlige rejse til Frostfingersøen. Kufferten indeholder højtlæsningsbog og materialer til hver dag at bygge en ny figur fra historien (man skal blot selv have en limpistol og samle genbrugsmaterialer i sand Shane ånd). Tanken med julekalenderen er, at man hver dage afsætter 15-20 minutter til at fordyber sig sammen med højtlæsning og kreari. Det synes jeg er rigtig god juleånd! Jeg glæder mig allerede til at gå på opdagelse i kufferten sammen med Carla og krea-far :) Egentlig har jeg lyst til at lade kalenderen udgøre Carlas kalendergaver i år, men jeg er ikke sikker på, at hun vil godtage, at nissen er taget på forlænget juleferie og ikke kommer forbi hendes julesok?

Julekalenderen koster 220 kr, hvoraf 50 kr går til Red Barnet (på hvis hjemmeside man fra d. 1. til d. 24. december også vil kunne høre Shane læse de 24 afsnit af historien op). Julekalenderen forhandles både online og ude i de travle julebutikker. Jeg fandt vores hos Name It og den kan også købes hos Red Barnet.

Måske kan du også lide disse

1 kommentar

  • Reply Østfronten lørdag 1. december 2012 at 08:43

    Jeg glæder mig SÅ meget til Bean er gammel nok til den kalender! Og håber, at han bliver ved i mange år endnu, ham Shane.
    Vi har aldrig fået kalendergaver, men i stedet adventsgaver, så jeg tænker at kombinationen af en daglig krea-hyggestund og så en gave hver søndag er ret fin for os :)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.