Jeg har prøvet at skifte gulerødderne i mine gulerodsboller ud med æble og har tilsat kardemomme og rosiner. Æblerne giver en dejlig sødme og bollerne er gode med smør på, gerne sammen med en kop the. Det er god efterårshygge :) Carla mener, at det er “de bedste boller hun nogensiden har smagt”, så det bliver nok ikke sidste gang jeg bager dem. Heldigvis er de nemme og i dag, hvor Carla har haft en hjemmedag, har jeg fået fin hjælp til at røre dejen sammen. Hun ville nemlig meget gerne prøve at slå et æg ud, ligesom de gør i Rosa fra Rouladegade :)
- 3 dl vand (1 dl kunne evt. skiftes ud med æblejuice)
- 1 dl ymer
- 20 g. gær (evt. mindre hvis de koldthæver natten over)
- 1 æg
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker (Jeg burger ikke honning i vores brød for tiden, da Vigga er begyndt gerne at ville smage små hapsere)
- En god håndfuld rosiner
- En god håndfuld græskarkerner (hasselnødder tror jeg også kunne være godt)
- 3-4 revne æbler – gerne med skræl
- Ca. 150 g havregryn (eller evt. müsli)
- Ca. 350 g hvedemel
Ingredienserne røres sammen i nævnte rækkefølge til en fast men klistret dej. Lad dejen hæve, gerne i et par timer, hvorefter dejen formes til boller/klatter med 2 spiseskeer og lægges på en bageplade. Bag bollerne ved 200 grader til de er gyldne og lyder huler når man banker dem under bunden.
22 kommentarer
Uhmmm – de lyder skønne – dem må vi helt sikkert prøve :)
Håber at I kan lide dem :)
Smukke billeder! Som altid :-)
Takker :)
Hvor lyder de gode, Mette! Det tror jeg, skal være vores fredags bageprojekt..:)
Kh Anne
PS – ligger du ikke inde med en masse gode idéer til ønsker til en (meget snart forestående) 1års fødselsdag..?:)
Uh, jeg kan aldrig komme på gaveideer, når jeg selv står at skal købe dem og ender altid med noget i sidste øjeblik. Burde virkelig skrive ideerne ned når de var. Mon ikke I allerede har alle “klassikerne” fra Karoline? Wheelybug, Brio legetøj, gyngehest (uhh, JEG ønsker mig stadig rokkefåret til pigerne;), We:Do:Wood bord og stol (ønsker jeg mig også – haha ;), måske cykelhjelm? Jeg vender lige tilbage, hvis jeg kommer i tanke om flere forslag :)
Jeg tror også min Alma vil syntes de vil være verdens bedste boller, prøves det skal de ihvertfald :-)
Håber at Alma også kan lide dem :)
Åh hvor lækkert!
Dem vil jeg fluks bage, og ja honningen må skiftes ud med lidt sukker for tiden;)
Ja, jeg skal i hvert fald lige huske at spørge ind til om der er honning i brødet, når vi er ude og Vigga rækker ud efter min mad ;)
Mange tak fordi du deler – de skal helt sikkert prøves!
Selv tak :)
Lækre, lækre boller som blev bagt SENT i går aftes, kollegaerne gumler veltilfredse i dag :)
Jeg linker til dig senere når billede af bollerne bliver lagt på.
kh Libbie
Hvor fedt at høre! Fedt at opskriften allerede har fået sit eget liv ude i blogland :)
Kære Mette
Så blev det mandag, bollerne var væk lørdag morgen og nu er der lagt indlæg på med link til dig. Tak fordi du delte, de skal klart bages snart igen.
kh Libbie
Sikke nogle gode billeder :) Bollerne lyder vildt lækre, dem skal jeg helt sikkert have bagt.
Tak! God fornøjelse med dem. Håber at du kan lide dem :)
Mmm… dem vil jeg bage i dag :)
Dem må jeg prøve, de lyder super lækre!
Tak for dejligt opskrift,prøve jeg bage i weekend :)
De smager fuldstændig fantastisk de boller :)De må på min blog en af dagene, skal nok henvise til opfinderen :)
Min Karla skal have boller med i børnehave i morgen – og har forlangt boller med mormors æbler i…
Så nu er bollerne rørt sammen – dejen dufter fantastisk – og står til koldhævning i køleskabet. Tror vi kommer til at bage et par stykker i eftermiddag og prøvesmager – men resten bliver bagt i morgen tidlig så tøsen kan få lune friskbagte boller med i børnehave.
Tak for opskriften!