• Mimi’s Circus

    Mimis-circus Mimis-cirkus-roommimis-circus-stel

    Jeg vil gerne præsentere endnu en ny annoncør, Mimi’s Cirkus, som jeg er rigtig glad for at byde velkommen på Carlas Cafe. Søstrene Mette og Lotte har i deres webshop samlet et rigtig fint udvalg af interiør, møbler, plakater og illustrationer mm. til børn (og ja, der er også lidt mødrene :). Det seneste skud på stammen er deres egen produktion af sengetøj og børnestel, som jeg så på Designtrade messen. Det fine porcelænsstel har cirkusillustrationer tegnet af den afdøde hollandske tegner Fiep Westendorp, og illustrationerne på stellet stammer fra hendes gamle børnebøger. Jeg fik desværre ikke fotograferet close ups af hverken stellet eller sengetøjet (standen var jo så pæn i sin helhed :), men tag evt. et nærmere kig inde på shoppen. Det er super fint!

     

  • Dåbsgaven til Anna

    Vores yndlingskusine/niece fik sit fine navn i søndags og i den anledning skulle hun have en særlig gave. Jeg har gjort mig mange overvejelser for at vælge den helt rigtige gave til hende, men jeg var ikke det mindste i tvivl, da jeg kom i tanke om Lilly´s stol fra WE:DO:WOOD.
    Stolen er designet af møbelsnedker Sebastian Jørgensen i 2006 (som en barselsgave til hans smukke og über-cool datter, Lilly) og stolen er efter min overbevisning allerede en klassiker. Designet er tidsløst med kant og stolen er produceret i  bæredygtigt bambus, som er dyrket uden pesticider og kunstgødning.
    Lækkert design, godt håndværk og bæredygtig produktion, -whats not to like?!


    Jeg har købt stolen hos Mimi´s Circus, som også forhandler Geos bord der matcher stolen.
    Behøver jeg at sige, at jeg har listet begge dele på Carlas juleønskeseddel ;)