Browsing Tag

Fastelavn

    krea Krea med børn

    Fastelavn

    tirsdag 4. marts 2014

    semlor

    Vi havde et lille impulsivt fastelavnsfest hos os i søndags. Min søster havde lavet det fineste My little Pony kostume til kusine Anna og så lagde hun (Anna) sig uheldigvis syg i fredags, hvor hun skulle have fejret fastelavn i børnehaven. Så vi kreerede fastelavnsris og masker, og jeg skulle også liige have Carlas varulvekostume klar til mandag, hvor hun skulle til fastelavn i børnehaven. Nå ja, og så bagte min søster da også lige en omgang semlor. Vi fik nok at se til, og fastelavnsriset blev da også af den mere minimalistiske slags ;)

    my little pony kostumefastelavnsbollefastelavnsris

    Carla har haft planlagt i flere måneder, at hun skulle være varulv til fastelavn. Hun er meget inspireret af Backyardigans, som hun ser på Netflix og klæder sig jævnligt ud som Ninja, ridder og cowboy. Jeg har endda afleveret en kulsort Ninja, med Ninja-sværd og helt sortmalet i ansigtet, i børnehaven på legetøjsdage. Jeg kan rigtig godt lide Backyardigans for at inspirere til rollelege på tværs af de traditionelle kønsroller. Og så er Carla helt opslugt af deres sang og dans.

    varulv kostumejpg

    Hvis nogen skulle have lyst til at sy i imiteret ulvepels, kan det måske være godt at være forberede på følgende:

    1. Det koster 499 kr.(!) meteren i Stof og Stil. (Vi var heldige at finde en rest til en billigere pris.)

    2. Det kan ikke mases igennem symaskinen.

    3. Det fælder helt tosset, når man klipper i det. Vi havde varulvepels over hele huset.

    Men bortset fra det var det forholdsvist nemt at ri hale, poter, “brystpels” og ører sammen og sy det på sorte strømpebukser, T-shirt og elefanthue. Derudover havde vi købt gebis med hugtænder i en legetøjsbutik og så var vi tidligt oppe og eksperimenter med ansigtsmaling ;)

  • krea Krea med børn

    Fastelavnsfugle

    Et lettere forsinket fastelavnsindlæg, men jeg vil alligevel lige vise jer Carlas uglekostume (og Annas fine, flamingo :). Egentlig havde jeg taget det som en selvfølge, at Carla ville være noget noget glimmer-prinsesseagtigt til fastelavn…

    torsdag 21. februar 2013
  • krea Krea med børn

    Copy-katte

    Jeg elsker når vi ind i mellem husker at sætte tid af til at følge op på de små spontane, kreative ideer. I morges ville Carla tegne sine masker af på akvarelpapir og male…

    søndag 17. februar 2013