• Vigga 3 år

    IMG_8471IMG_8468IMG_8475

    Vigga fyldte 3 år i onsdags og vi havde sådan en fin dag sammen med hende. Jeg synes tit at man som forældre oplever og siger, “at man ikke kan følge med” og “slet ikke kan forstå, at de bliver så hurtigt store”. Men med Vigga har jeg det lige omvendt. Jeg synes altid at hun har været hos os. Og jeg har længe ikke rigtig kunne få det til at passe, at hun “kun” var to år. Hun er så bevist og hun har talt fuldstændig rent og utrolig nuanceret siden i sommers. Hun tager på et splitsekundt klatregrebene på Carlas seng op i overkøjen (selvom hun godt ved at hun ikke må, når jeg ikke er der ved hende). Hun er har et temperament og en viljestyke uden lige, og en charme ligeså. Og hun står ikke tilbage for at bruge nogle af delene, for at opnår hvad hun vil. Hun snor hele familien om sin lillefinger, den lille l… ;)

    Hun havde ønsket sig “løbesko” i fødselsdagsgave og de skulle(!) være de sammen som dem hun havde sidste år. Jeg synes efterhånden, at det kan være lidt svært at finde på gode jule- og fødselsdagsgaver. Især til Vigga, som jo har mange ting fra Carla. Men jeg havde lagt mærke til, at hun var rigtig begejstret for en kuglebane i børnehaven, så jeg fandt denne her fra Haba. Sættet på billederne fik hun af os fra morgenstuden og om eftermiddagen fik hun musik sættet her fra mormor og morfar og olderne. Jeg synes at det er fantastisk med med kreativt legetøj, og kuglebane har vi allesammen lyst til at lege med. Og vi (hendes far og jeg) ønsker os allerede at udvide samlingen med flere sæt ;)

    Carla ville gerne give Vigga en kjole i fødselsdagsgave, og jeg vidste at hun havde forelsket sig i denne med guldglimmer fra Chrisitna Rohde. Jeg bliver ofte spurgt, om mine piger bliver glade for tøjgaver, og det er lidt forskelligt, men som regel synes jeg at de gør. Og som billedet herunder viser, går de i hvert fald rent ind, når det er tøj med glimmer :)

    IMG_8438fødselsdagsgaver