• Julenattøj og-futter

    DSC_3596 DSC_3584DSC_3576

    Glædelig snart jul! Jeg håber at julefreden så småt er ved at indfinde hos jer. Jeg har fået lagt sidste hånd på et par syprojekter, som Vigga skal have i julegave, og nu sidder vi her på falderebet og dimser med de allersidste gaver.

    Carla og Vigga skal blandt andet have (ens) nattøj i julegave. De får så mange gaver, så jeg synes godt at der også kan være nogle lidt mere “praktiske” i mellem. Og så synes jeg altså bare at der er noget rart over julemorgen i lækkert nattøj (så jeg har haft listet nattøjet en tur i vaskemaskinen, så det er lige til at hoppe i ;). Nattøjet er fra Noa Noa Miniature (som i øvrigt holder presale for nyhedsbrevsmodtagere på webshoppen og i butikkerne søndag og mandag).

    Futterne har vi fået til Vigga fra Purebaby. De er fra easy peasy og de absolut lækreste futterne jeg nogensinden har haft i hænderne. Smørbløde både i skindet og i gummisålen, og så kom de i den fineste lille pose. Helt perfekte morgenfutter at stikke bare fødder ned i :)

     

  • Uld på bud

    DSC_0543

    Det er blevet tid til uld og jeg har suppleret lidt op hos Viable, som holder midseason sale med 30% på blandt andet FUB, MP strømper og Angulus. Med tiden bliver man klogere på, hvad man har brug for og hvad der holder, og det gør det heldigvis lidt lettere at købe tøj til pigerne og styre uden om fejlkøb. Det her 2 år gamle indlæg vidner om, at FUB og Cosilanas uld er blevet holdbare klassikere hos os. Carla har en halsedisse fra FUB, som vi nu har taget i brug for tredje sæson, så nu måtte Vigga også have en. Og begge pigerne har tykke FUB sweatre fra sidste vinter, som er blevet brugt flittigt og snildt kan holde endnu en sæson (og vil sikkert også kunne gå i arv en vinter eller to derefter). Det synes jeg er god forbrugerkarma :) Den tynde uldbluse skal Vigga sove med i barnevognen ind til der bliver rigtig koldt.

    Lille Figaro holder iøvrigt også udsalg i anledningen af deres 3 års fødselsdag og giver 30% på alle ikke nedsatte AW styles med koden “HAPPYBIRTHDAY30”.

  • Et halvt år

     

    Vigga fylder et havlt år i dag. Oh my, hvor tiden går hurtigt! Og jeg piver så godt som dagligt over, at det går alt for stærkt, og hvor blev min lille-bitte baby af?! Nu triller hun allerede rundt over hele gulvet, har spilopper i øjnene (især når Carla er i nærheden), spiser grød og mos og er så småt begyndt at sidde i sin høje stol, og så er hun forresten også begyndt at bruge sut – yay!
    Med Carla har vi en tradition med en “halv-års-krans”, som jeg bager til hendes halvårsfødselsdag i december og med Vigga havde jeg egentlig tænkt, at det kunne være hyggeligt med en æblekage-tradition. Men jeg nåede (selvfølgelig) hverken at fremskaffe æbler eller at koge æblegrød og sådan er det måske nok med nr. 2? Måske kan vi nå at starte traditionen næste år, selvom det selvfølgelig er noget snyd… Men til gengæld kom min mor med lyserøde blomster, posten kom med det første efterårstøj (hun kan jo ligeså godt vænne sig til, at værdsætte bløde pakker :), Faren havde chokoboller med hjem og Carla bidragede med flag, sang, fødselsdagstraditioner fra børnehaven og masser af ballade. Så det var nok ikke helt skidt alligevel :)
    De fine risposer er en dåbsgave til Vigga fra hendes Super-moster. Jeg har så mange ting som jeg gerne vil vise herinde, men jeg når desværre ikke nær så meget som jeg gerne ville for tiden. Men nu får I risposerne at se, omend en måned forsinket ;)
  • FUB – vidunderligt strik

    Jeg kan vist ikke løbe fra, at jeg holder et vågent øje med alt det nye, lækre efterårstøj, som begynder at dukke op på nettet og i butikkerne. Et børnetøjsmærke, som jeg synes er rigtig skønt er danske FUB, som designer lækkert, tidsløst strik i det blødeste uld man kan tænke sig (ja, jeg har haft fingrene i det :). Som noget nyt har FUB nu også lavet en rigtig fin babykollektion og ikke mindst et virkelig skønt og blødt babytæppe.