• Søndagssnegle

    DSC_0453 DSC_0466 DSC_0467 DSC_0470

    Der er flere grunde til, at der skulle gå sådan cirka halvandet år, fra jeg fik Meyers bagebog, til jeg fik prøvet kræfter med de populære kanelsnurrer. Dels skal dejen æltes i to gange tyve minutter. Dels forstod jeg aldrig rigtig forklaringen på, hvordan de skulle “snurres” før jeg stod med dejen i hænderne. Og dels skal man være lidt koordineret og i gang i god tid, da de skal hæve i to gange to timer.

    Men der er bestemt flere grunde til, at der ikke skal gå længe før jeg skal bage dem igen: Dels var de super sjove og ganske nemme at “snurre”, da jeg først fik hænderne i det. Dels var det yderst tilfredstillinde at bage noget der (i al beskedenhed ;) både ligner og smager som noget, der kommer fra Meyers bageri. Og ikke mindst blev der en ordentlig omgang snegle ud af portionen, så der burde være nok til at fryse ned til kommende travle regnvejrsdage, hvis altså at jeg er lidt hurtig, inden de allesammen er væk!

    Vi har i øvrigt ikke en røremaskine, og mine arme og min tålmodighed gav altså op, inden der var gået de to gange tyve minutter, og jeg var heller ikke i gang i så god tid, at jeg kunne lade dem hæve ligeså længe som der står i opskriften, men de blev altså ganske fantastiske alligevel :)

  • Papkasse-krea på en regnvejrsdag

    DSC_7898 DSC_7900 DSC_7926 DSC_7951 DSC_7964 DSC_7971 DSC_7972

    Carla har været papkasse-krea igen. Denne gang helt på egen hånd. Hun har tegnet det hele efter eget initiativ og ide. Det eneste jeg har gjort var at skære dørene ud, folde og tape taget og montere skorsten. Da huset har færdig, landede en høne i skorstenen og der blev afhold MGP-fest for Lego- og sylvanian venner i huset :) Jeg er så piv stolt af den lille kreapige :)