Browsing Tag

Julegaver

    Jul

    Julegaveflash og godt nytår!

    mandag 30. december 2013

    DSC_3633 DSC_3653

    Det sidste konfekt er pist væk, juledekorationen og det lille juletræ står knastørre, men inden der for alvor går nytår og festfyrværkeri i den, kan jeg vist lige nøjagtig nå at flashe mine julegaver, som jeg er så glad for. Selv om jeg skrev, at det er børnene der løber med de fleste af gaverne i vores familie, så har jeg alligevel fået så godt som alt hvad jeg har ønsket mig. (Okay, toilettasken er fra mig selv… fandt den på bud hos my lille limon og turde ikke risikere at de blev udsolgt i det fine print, som jo i øvrigt matcher verdens pæneste emballage helt perfekt ;)

    Toolboxen glæder jeg mig til at indrette på min hjemmearbejdsplads og lampen skal vi have investeret i en makker til og have hængt dem op i soveværelset jo før jo bedre.

    Og så har jeg fået penge til et sofabord, så nu skal der træffes store beslutninger. Har længe ønsket mig enten et Beck- eller Pablo bord.

    Men nu står den først og fremmest på nytårsforberedelser. Jeg skal i køkkenet og koge en stor portion Panna Cotta, så den kan få lov til at stå og putte sig i køleskabet natten over. Rigtig godt nytår, når vi når så langt! Jeg når ikke mere bloggeri inden da. Tak for endnu et super hyggeligt år i blogland. Jeg glæder mig til at tage hul på endnu et :) Ha en festlig aften i morgen og pas rigtig godt på jer selv og hinanden derude.