• Efterårsferie og 1000 tanker

    have-kaffeHave Ingridmarie-æbleæblerStempler Kanelsnurrer-og-kakao

    Jeg håber at I nyder efterårsferien. Vi har holdt semi-ferie. Pigerne holder efterårsferie og har haft et par fridage hos både farmor og farfar og mormor og morfar, så vi har haft mulighed for at arbejde lidt og for at gøre et lille indhug i nogle af vores mange praktiske hængepartier. Det har føltes helt uvant at stå op uden børn i huset og ikke at skulle have aftensmaden klar på klokkeslet :)

    I dag har vi haft en hjemme-slapperdag sammen med moster og yndlingskusine A. Vi har drukket kaffe i haven, spist kanelsnurrer og fredagspizza, og moster har kræeret en græskarlygte til haven.

    Der har været langt mellem indlæggene på det seneste (har jeg mon sagt det før? ;). Lille lykke og pigerne tager alle mine vågne timer (og der har været lige vel mange af de vågne ;). Der er altid mange ting, som jeg gerne vil dele med jer, men det er ikke altid at tiden rækker til det.

    Jeg tænker også meget over, hvad jeg vil med bloggen, for jeg vil rigtig gerne tilbage til at blogge mere regelmæssigt igen. Til december er det 5 år siden at jeg udgav mit første blogindlæg og der er sket en kæmpe udvikling på blogscenen siden de tidlige, uskyldige, ikke-kommercielle blogdage. Det er så vigtigt for mig at holde fast i at bloggen skal give noget, for at jeg kan blive ved med at have mig selv med i det. At den er inspirerende og personlig og har integritet. Jeg tænker også meget over det store fokus der er på forbrug, og på om jeg overhovedet kan stå inde for at dyrke børnetøj i så høj grad som jeg gør og har gjort på bloggen. Interessen for børnetøj er min egen nørdede interesse, ikke mine børns, og når jeg viser billeder og collager af børnetøj her på bloggen, så afspejler det jo ikke vores virkelighed i dagligdagen. Egentlig mener jeg, at det at se ud skal fylde mindst muligt for børn. Det kan de tids nok blive optagede af, især pigerne. Jeg tænker også på, at jeg nødig vil tegne et urealistisk billed af, hvad der er realistisk forbrug i en almindelig børnefamilie. Det er jo bare børnetøj, og mon ikke det er de færreste af os, der har råd til at klæde vores unger i mærketøj fra top til tå?

    Og så på den anden side, så kan jeg jo ikke lade være med altid at være på udkig efter det fineste og det bedste til ungerne. Jeg har tilmed åbnet en webshop med mine farvoritter ;) Og jeg elsker og brænder 200% for det projekt (ligesom jeg gør med bloggen), men jeg kæmper også en lille smule med at affinde mig med tanken om, at jeg nok ikke kommer til at rede verden med det ;)

    Det er tanker og overvejelser som jeg længe gerne har ville dele med jer og som jeg kan mærke har begrænset mig lidt i mit bloggeri. Nu blev de skrevet ud på de sene nattetimer, og de kunne sikkert have været formuleret bedre og måske også været uddybet mere. Men nu er de i det mindste blevet sagt og det har været vigtigt for mig. Jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker omkring det.

    Godnat og god weekend <3

    Græskarlygte

     

  • Weekendens små og store begivenheder

    IMG_3249 IMG_3258 IMG_3271 IMG_3274

    Vi har haft en ret begivenhedsrig weekend (- sådan i børnefamilie-i-forstaden skala ;)

    Netop hjemvendt med pigerne fredag eftermiddag, ville Vigga give Carla en krammer, men stadig iført flyverdragt og store vinterstøvler, svigtede balancen og hun faldt og slog hovedet ned i et beslag i hoveddøren, så vi måtte en tur til lægevagten med et lille hul i hovedet.

    Lørdag tabte Carla sin førset rokketand. Det var lidt stort og helt overældende for hende.

    Søndag var det ved at være sidste chance for at få indkøbt og plantet æbletræer i haven, inden frosten for alvor sætter ind. Slet ikke nogen nem beslutning at vælge sorter. Vi endte med Rød Aroma, Discovery og Cox Orange. Jeg synes, at det var en ret stor ting, næsten helt højtideligt, at plante vores første træer i haven i smuk frost og lav sol, så jeg agerede ihærdig rapportagefotograf.

    I skuret har vi et lille lager af Cox Orange og Belle Boskop æbler fra farmor og farfars have.

    Vi afsluttede weekenden med en spontan beslutningen og adopterede en hitte-kat, som dukkede op på Idas Instagramprofil søndag aften. Lidt vildt, men Carla har længe drømt om en kat, så vi har gået med overvejelserne over længere tid. Carla har døbt ham Austin, efter en karakter i Backyardigans. Til vores held er han en super dejlig kat. En stor, men lidt for tynd killing, og helt utrolig social og kælen, og ikke mindst meget tålmodig overfor sine nye små fans. Carla er så lykkelig for ham og da hun blev puttet om aftenen, sagde hun at det var den bedste dag i hende liv :)

  • Dansk sommer

    DSC_9650 DSC_9494 DSC_9668 DSC_9556 DSC_9573 DSC_9673

    Vi har nydt en forlænget weekend hos Farmor og Farfar. Når vejret er, som det er i de her dage, er det noget nær dansk sommeridyl når det er bedst. Vi har nydt haven og spist bær i rå mængder (stikkelsbær, solbær, skovjordbær, moreller og kirsebær, – you name it ;), is (i rå mængder!) badet (mest pigerne ;), kørt trillebøreræs sammen med pigernes lille fætter Billy, roet i kajak med Carla ombord for første gang, og så har Carla og farfar fanget krabber.

    Vigga har i øvrigt fået nye fine sandaler. Hendes gamle var (med lidt god vilje ;), ved at være liige i det mindste og så er det jo heldigt, at man kan supplere op med lidt udsalg midt på sæsonen ;) Jeg kunne i hvert fald ikke stå for de her, og hvad er chancen for, at jeg nogensinde får anledning til at købe pink laksandaler i str. 20 igen (suk! ;).

    De små klipklappere er arvesandaler fra Carla. Jeg elsker dem fordi, at de minder mig om en lille Carla-tumling og sommerferie sammen med hende på Mallorca. Og jeg elsker dem endnu mere, fordi at de minder mig om, at Vigga har samme skønne alder nu, og at det bare er om at nyde det alt hvad jeg kan (selvom at de er ved at drive os til vanvid på daglig basis, de to små egenrådige damer ;) Ferie med små børn er benhårdt. Det ved I sikker alt om, ikke? Godt vi har lidt til gode af det endnu ;)

  • Haveliv

    DSC_7727 DSC_7732 DSC_7741 DSC_7752DSC_7704 DSC_7712DSC_7757 DSC_7758 DSC_7770

    Det der haveliv, lad mig bare sige det som det er: Vi er vilde med det! Allesammen. I weekenden var vi på haveshopping i Bauhaus (sammen med resten af familien DK), pigerne hjalp mig med at plante hortensia og jordbærplanter i potter og (have-)manden min fik sat hegn rundt langs hækken (så Vigga ikke stikker af). Bøgehækken er langt om længe begyndt at springe ud, der er mælkebøtteblomster i græsplænen og Vigga finder selv gummistøvlerne frem og insisterer på at komme ud og plukke. Manden min viser sig at være bidt af en gal græsslåmaskine og løber en daglig runde med håndskubberen, hvis han kan komme afsted med det.

    Vi har store planer for vores lille have og lige nu trækken den faktisk mere, end at komme endelig på plads med indretningen. Så i næste weekend fortsætter vi hvor vi slap. Vi skal bygge plankeværk og højbed og måske plante at par æbletræer og hindbærbuske.

    Carla drømmer om at sidde under stjernerne og spise slik på terrassen til sommer (ligesom vi gjorde da vi var i sommerhus sidste sommer) og det gør jeg ærlig talt også nu ;)