• Hjemmehygge

    Puder Karen Bjelke og Soft Gallery // Tekande Höganäs // Cardigan Designers Remix
    Gyngestol Eames // Bord &Tradition // Puf by Nord

    Vi har bare nusset rundt herhjemme idag. Penicillinen virker heldigvis hurtigt på Carla (ligesom sidst, ja nu er vi allerede ved at være rutineret med lungebetændelse…), så hun har det markant bedre i dag og har hygget sig og stor-fjollet.
    Vi går og ordner for tiden. Bygger rede, fikser løse ender og forsøger at gøre klar til at klemme et ekstra familiemedlem ind i lejligheden. Det giver mig masser af ny energi, at få ryddet ud i hjørnerne og være kreativ med nye indretningsløsninger. I dag har vi fået boret og hængt op, og jeg er rigtig glad vores resultater.
    Jeg bruger faktisk mine collager til at afprøve sammensætninger og visualisere ideer her hjem til. Ikke at vi står overfor at skulle gøre de helt store nye investeringer, men det er en ret god måde at lege med “temaer” og farvesammensætninger på.
    Gyngestolen er en (amme-)klassiker, som vi investerede i da Carla var ny (måske var det en barselsgave, det er vist stadig lidt uvist ;). Vores er hvid, men den taupefarvede er nu også meget, meget fin :) Puffen har jeg efterhånden ønsket mig i et par år, men det bliver vist bare ved det… Tekanden fik jeg i fødselsdagsgave af Søster (tilbage i januar) og jeg er glad for den. Kontrasten med træ-låget tilfører hygge og varme på et hvet tebord.
    Cardiganen har jeg efterhånden haft fingrene i i flere butikker. Jeg synes at taupe og sort er superflot sammen, og guldlynlåsen er en lækker kontrast. Og så er den ovenikøbet ammevenlig. Den på ønskesedlen! (Mon man kan være heldig at finde den på udsalg inden alt for længe?)

    Nu håber jeg snart, at Carla falder i søvn derinde, så vi kan få tekanden og Frelle-flødeboller på sofabordet :)