• Lille sæt

    Lige et billede af den færdige hue. Vi har været sløje med forkølelse alle tre her i weekenden, så det meste af søndagen blev tilbragt i sofaen med the og “hygge-frugtskåle” + malebøger, tegnegrej, kæmpestore legobyggerier og strikketøj. Jeg fik endelig hæftet alle enderne på den lille grå vest, som jeg strikkede inden at vi kendte kønnet på baby og som jeg efterfølgende pludselig synes var så “drenget”. Men en rosa perlemorsknap var åbenbart alt hvad der skulle til, for nu synes jeg at den matcher huen og de blomstrede gamacher fra H&M rigtig fint :)

    I første omgang tror jeg, at jeg undværer bindebånd på huen. Hvor meget kan sådan en lille baby overhovedet mosle rundt… (spørger jeg, hvis maveskind har sit helt eget liv ;). Ellers kan de vel altid lige strikkes på under en amning eller noget ;)