• En lille stylist?

    Sidst på eftermiddagen forsøgte jeg at stjæle mig lidt tid, til at fotografere de nye farvede stjerner (som nærmest stadig var varme). Men Carla kunne slet ikke lade være med at blande sig. Hun hentede sin abe og gav den kreoler på hænder og fødder. Har jeg mon nævnt, at hun er genial?

    De farvede stjerner er på blogshoppen nu og findes i hvid, pink, gul og græsgrøn i gennemfarvet akryl.
  • En glad lille cowboy…

    haps
    Vi bor i sommerhus lige ved siden af rideklubben i Blokhus og har været forbi med gulerødder flere gange dagligt. Igår var vi heldige at falde i snak med ejeren og fik en aftale om en træk-tur i hus.
    Begejstringen var stor og stoltheden strålede ud af både pigen og moren, da Carla blev trukket afsted på den brune islænder ;) Snart må jeg forbi Aalborg Sportsrideklub og booke en prøvetime på et “babyridning hold” og inden længe ser man Carla og mor på hver sin pony i galop over markerne (-om alt går efter min plan ;)