• Mine fine gaver

    Eftersom mine fødselsdagsgaver var så usandsynlig fint farveafstemte, kunne jeg slet ikke lade være med at fotografere dem. Så her kommer lige lidt gavespam.
    En hel masse HAY, keramik og tallerkener til samlingen. Cashmere cardigan og lip balm i den fineste emballage. Og ikke mindst en lækker pyjamas, som er taget i brug for længst.
    Ret godt gået for en hel almindeligt 31-års fødslesdag. Jeg er en heldig én :)
  • Udsalgstips og barselsslapperier

    pyjamas COS // heldragt Norlie // sengesæt HAY
    boots EMU // pude Aymara // lampe &Tradition

    Jeg er blevet spurgt om tips til online udsalg og der er da helt sikkert et udsalg eller to som er værd at dele :) Jeg har haft et halvfærdigt udkast til denne barsels-collage liggende i et stykke tid og i mellemtiden er et par af tingene kommet på udsalg, så det må være oplagt at kombinere de to ting nu.

    Jeg drømmer om lange, stille formiddage i nattøj når jeg skal på barsel til februar. Desværre ikke noget, som jeg var særlig god til at prioritere under min barsel med Carla, og jeg gør mig nu heller ingen forventninger om at der bliver mindre at se til denne gang ;) Alligevel vil jeg prøve at gøre en indsats for at prioritere lidt ego-tid og uforstyrret mor-og-baby symbiose så godt jeg kan. Gerne i den her ammevenlige pyjamas, som har stået på min ønskeseddel og som nu er at finde på udsalg hos COS. Norlie starter udsalg  i deres egen webshop den. 4. januar, hvor alt bliver sat ned med 40%.

    Sengesættet har jeg desværre ikke set på udsalg. Vi har foræret det til mine forældre i julegave og jeg ville ønske at det var til os selv. Det er lækkert, så hvis nogen ser det på udsalg, må I endelige sige til ;) Aymara pyden er fra deres kommende forårskollektion og er derfor heller ikke at finde på udsalg, men hvor er den altså bare fin! Den hyggelige lille Milk lampe fik vi til jul sidste år, så den er allerede klar i soveværelset, hvor den bliver helt perfekt til dæmpet belysning når baby skal ammes og skiftes om natten.

    Ellers er der også fristende udsalg hos Malene Birger og Designers Remix, hvor der er gode køb at gøre, hvis man er på udkig efter stribede kjoler, lækkert strik eller en lun parka :)

  • Lille dreng

    jumpsuit Gray Label // Candyman LuckyBoySunday // bogkasse/natbord FERM
     seng Sebra // sengesæt Mini a Ture // værelse FERM

    Det er jo på ingen måde fordi, at der ikke også er masser af skønne sager til små drengebabyer. I denne omgang løb indretningen af med mig, men jeg skal nok komme igen med (meget) mere tøj :)

  • Hjemmehygge

    Puder Karen Bjelke og Soft Gallery // Tekande Höganäs // Cardigan Designers Remix
    Gyngestol Eames // Bord &Tradition // Puf by Nord

    Vi har bare nusset rundt herhjemme idag. Penicillinen virker heldigvis hurtigt på Carla (ligesom sidst, ja nu er vi allerede ved at være rutineret med lungebetændelse…), så hun har det markant bedre i dag og har hygget sig og stor-fjollet.
    Vi går og ordner for tiden. Bygger rede, fikser løse ender og forsøger at gøre klar til at klemme et ekstra familiemedlem ind i lejligheden. Det giver mig masser af ny energi, at få ryddet ud i hjørnerne og være kreativ med nye indretningsløsninger. I dag har vi fået boret og hængt op, og jeg er rigtig glad vores resultater.
    Jeg bruger faktisk mine collager til at afprøve sammensætninger og visualisere ideer her hjem til. Ikke at vi står overfor at skulle gøre de helt store nye investeringer, men det er en ret god måde at lege med “temaer” og farvesammensætninger på.
    Gyngestolen er en (amme-)klassiker, som vi investerede i da Carla var ny (måske var det en barselsgave, det er vist stadig lidt uvist ;). Vores er hvid, men den taupefarvede er nu også meget, meget fin :) Puffen har jeg efterhånden ønsket mig i et par år, men det bliver vist bare ved det… Tekanden fik jeg i fødselsdagsgave af Søster (tilbage i januar) og jeg er glad for den. Kontrasten med træ-låget tilfører hygge og varme på et hvet tebord.
    Cardiganen har jeg efterhånden haft fingrene i i flere butikker. Jeg synes at taupe og sort er superflot sammen, og guldlynlåsen er en lækker kontrast. Og så er den ovenikøbet ammevenlig. Den på ønskesedlen! (Mon man kan være heldig at finde den på udsalg inden alt for længe?)

    Nu håber jeg snart, at Carla falder i søvn derinde, så vi kan få tekanden og Frelle-flødeboller på sofabordet :)

  • Dåbsgaven til Anna

    Vores yndlingskusine/niece fik sit fine navn i søndags og i den anledning skulle hun have en særlig gave. Jeg har gjort mig mange overvejelser for at vælge den helt rigtige gave til hende, men jeg var ikke det mindste i tvivl, da jeg kom i tanke om Lilly´s stol fra WE:DO:WOOD.
    Stolen er designet af møbelsnedker Sebastian Jørgensen i 2006 (som en barselsgave til hans smukke og über-cool datter, Lilly) og stolen er efter min overbevisning allerede en klassiker. Designet er tidsløst med kant og stolen er produceret i  bæredygtigt bambus, som er dyrket uden pesticider og kunstgødning.
    Lækkert design, godt håndværk og bæredygtig produktion, -whats not to like?!


    Jeg har købt stolen hos Mimi´s Circus, som også forhandler Geos bord der matcher stolen.
    Behøver jeg at sige, at jeg har listet begge dele på Carlas juleønskeseddel ;)