• Defining Scandinavia

    IMG_0441IMG_0328IMG_0442 IMG_0449IMG_0377 IMG_0427IMG_0430IMG_0431IMG_0470

    Jeg har stadig rigtig mange billeder og nyheder, som jeg gerne vil vise fra CIFF kids og Defining Scandinavia, så jeg håber at I har mod på at se mere?

    I første omgang kommer her lidt stemningsbilleder fra Defining Scandinavia i Øksnehallen, som var indrettet super cool og lækkert, så alt virkelig gik op i en højere enhed.

    Jeg fik talt med mange af designerne og følte mig topinspireret da jeg vendte næsen mod lufthavnen. Nu glæder jeg mig til at vise jer mine favoritter derfra :)

  • DIY knagerække makeover

    DSC_9889b DSC_9896b DSC_9901b

    Så fik knagerækken sin makeover. Det fungerer jo ganske godt med lidt forpligtigelser her på bloggen ;)

    OBS: Vær opmærksomm på, at kragerækken ikke længere er sikkerhedgodkendt til små børn, når man ændrer på den og at kuglerne sandsynligvis vil kunne vristes af og i værste fald puttes i munden af et barn. 

    Vi (eller okay, min stærke handymand ;) lirkede plastikkuglerne af med en rørtang, og hullerne i trækuglerne (som vi har købt i Panduro hobby) blev lukket af med plastisk træ i den ene ende og efterfølgende limet på stativet med en limpilstol. De sidder stadig ikke helt stramt fast, da hullerne i kuglerne er ret store, så måske skal der fyldes efter med noget mere lim eller træmasse. Til sidst blev det plastiske træ pudset efter med fint sandpapir. Man kan stadig ane hullerne som er blevet lukket af, men jeg tænker ikke at det betyder noget, når der først bliver hængt tøj på knagerækken. Nu skal vi bare have besluttet, om knagerækken skal bruges til ballet- og prinsessekjoler på værelset eller til børneovertøj i entreen. (Ved nærmere eftertanke, tror jeg ikke at den skal hænge på værelset. Faktisk vil jeg fraråde, at man hænge dem op, hvor små børn leger uden opsyn, med mindre at man er helt sikker på, at kuglerne er limet så godt fast, at de ikke kan vristes af).

    På mit skrivebord ligger fine kataloger fra CIFF kids og Defining Scandinavia. Jeg nænner næsten ikke at lægge dem væk. Et andet magasin, som efterhånden har ligget fremme i kontoret i et stykke tid, er det seneste Vores Børn Gravid. De har nemlig været så søde at spørge, om jeg ville dele mine favoritter til baby med deres læsere. Og det vil jeg meget gerne. Thanks for asking :)

    IMG_0498b IMG_0501b

  • Tøseværelset

    DSC_8001 DSC_8017

    Det går frem ad med at få de sidste ting på plads inde på Carla og Viggas værelse og jeg har glædet mig til at vise jer det. Jeg har fotograferet lidt derinde i dag, men jeg blev ikke helt tilfreds med billederne, så i første omgang bliver et bare et lille smug kig :)

  • Indretningsdrømme til stuen

    Stuedrømme

    puder Fnubbu // Lampe Flos //sofa Muuto // opbevaringsbord Kähler // gulvtæppe Ikea // bord Normann Copenhagen // plaid Aiayu

    Sådan en flytning fører hurtigt en masse nye møbel- og belysningsønsker med sig. Vi står (heldigvis) ikke overfor at skulle ud i den helt store makeover, men der er alligevel et par “store ting”, som vi gerne vil skiftet ud, og med belysning synes jeg altid at der opstår nye behov ved en flytning. Vi er på udkig efter en ny sofa. Designmæssigt er Mutoos Rest vores favorit. Elsker dens casual og cool udtryk! Men indretningsmæssigt (og hyggemæssigt ;) ønsker jeg mig en sofa med chaiselong. Og måske ville der også være god fornuft i at finde et lidt billigere alternativ, når man bor med små børn, der mener at det er deres ret at tusse rundt i stuen med banan i hænderne og spise ispinde i sofaen :)

    Vores sofabord trænger også til en afløser, og her synes jeg at der er flere fine bud at vælge mellem, men jeg tror at min favorit er Tablo fra Normann Copenhagen. Jeg kan godt lide det uhøjtideligt og legende design, og at det samtidig er enkelt og elegant i materialesammensætningen og med detaljen med den forhøjede kant. Ikke mindst er det praktisk med kompositbordpladen, mens træbenene tilfører varme og sanselighed.

    Gulvtæppet fra Ikea købte vi da vi flyttede ind og jeg synes, at det er så rart med et stort, blødt tæppe, der indbyder til at man slår sig ned på gulvet sammen med børnene. Paolo Rizzattos lampe, 265, har vi drømt om længe og vi ønsker os den ikke mindre nu, hvor vi har fået højt til loftet i vores nye stue og det hurtigt kan blive for meget med alt for mange pendeller hængende ned i laange ledninger ;)

    Det lille bord fra Kähler er en nyforelskelse for mig, som ville være fint selskab til Eames gyngestolen. Puderne fra Fnubbu er alt for skønne i deres lækre farver og plaiden fra Aiayu i cashlama ren luksus :)

  • Påskeæg og vintergækker

    DSC_6203 DSC_6208 DSC_6216 DSC_6248

    Jeg er blandt de heldige bloggere, der har fået “påskeæg” fra by Lassen. En smuk kubus skål, som straks er blevet fyldt op med påskeæg og nu står og frister både små og store slikmunde over evne ;) De klassiske skåle er kommet i to nye flotte farver, – cool grey og soft green.

    Jeg benytter mig lige af chance for også, at vise et lille glimt af vores nye udsigt og vist også mit nye ynglinghjørne ;)

  • Luckyboy – and girls

    En lille ydmyg LUCKYBOYSUNDAY samling. Strudse-ranglen er den sidst tilkomne og er en lille “barselsgave” fra mig til Vigga :) Jeg kunne ikke stå for det fine strikkede skørt, så den har efterhånden stået og ventet på hende i nogle måneder.
    Barnevognsranken er fra Carlas babytid. Jeg tror faktisk at den er fra LUCKYBOYSUNDAYS allerførste kollektion og det er en af de ting som jeg synes er rigtig hyggelig at finde frem igen.
  • Fin barselsgave

    De bedste gaver er dem, som man ikke selv vidste at man ønskede sig, men som alligevel rammer helt plet! Artecnica mobilen har vi fået i barselsgave til Vigga. Skønt med design og farver der taler til både børn og voksne og ikke mindst med en anledning til en stille stund med et overkommeligt krea-projekt, der kunne klares mens Vigga snuppede en lur. Nu pynter uroen fint over hendes seng. 
     
    Tak for alle de søde kommentarer til mit forrige indlæg :)

     

  • Dusør


    Jeg har fået tulipaner i ynglingsfarven. Årsag? Et stk. længe bortkommen iPod fundet! Så kan det alligevel godt betale sig at rydde op og gøre rent bagerst i bogreolen ;) Tror også, at Carla er glad for ikke længere at være under mistanke… Der er ikke noget som en forestående fødsel, der kan give trang til at få ryddet op og ud i alle hjørner, reoler og skabe. Bare en smule stressende, at man ikke ved om deadline er i morgen eller om en måned…Nå men, egentlig ville jeg også bare vise Ditte Fischer vasen med tulipaner i. Fint, ikke? Og så har to af HAY æskerne, som jeg fik i fødselsdagsgave, også fået plads i den lille reol. Reolen har jeg vist tidligere, men den kan vist godt tåle at blive omtalt igen :) Det er N som har tegnet og snedkereret den og jeg synes at han har gjort det godt! Sidste weekend er også gået med at tegne og bygge. Et noget større projekt (kan man vist roligt sige), til stor begejstring for Carla. Det er ikke helt færdigt endnu, men det er allerede blevet indviet og det bliver rigtig godt! Glæder mig til at vise resultatet :)