• Baby basics

    Der er fuld fart på vores Vigga, som vokser med lynets hast og allerede er vokset ud af en stor del af sit tøj, så jeg må på den hårde tjans med at supplere op i de næste størrelser ;) Hun bliver os et dyrt bekendtskab!Jeg synes let at man får anskaffet en hel masse babytøj når man går og venter og glæder sig, og hos os er det ofte de samme favoritter som kommer på igen og igen, mens andet knap når at komme i brug. Derfor fik jeg lyst til at vise et par af vores (eller nok mest mine :) basisfavoritter. Egentlig synes jeg, at det er lidt småpinligt sådan at offentliggøre mit babytøjs-nårderi, men ja… det må man godt herinde, ik?! Måske kan det inspirere nogle af jer med store maver eller små babyer, men ellers vil jeg selv dvæle lidt ved det lillebitte tøj, som allerede rummer søde babyminder :) Uldcardiganen fra FUB er så blød og lækker og har været helt perfekt til ture i barnevognen. Jeg ærger mig over, at hun allerede er så godt som vokset ud af den, så i går kom posten med en fin afløser i bomuld. Holly´s heldragten er en klassiker og de bløde velourbukser fra Lili & the Funky Boys har været på en hel del gange, så nu hvor de begynder at stumpe, har jeg sikret mig et lille lager her, hvor der er enkelte størrelser tilbage til en fin pris. Elefanthuen i blød merinould er fra Poppy Rose og er rigtig dejlig til kolde dage i barnevognen og til gåture i bæreselen, og den fine silkehue fra Selana er bare så yndig på :)Og her ligger hun så, den lille-store pige, og bobler på sofaen med sløjfe og hjerter på sin runde babymave :)
  • Ski-stimmung

    T-shirt Little Marc Jacobs // hue Huttelihut // cardi Zara // flyverdragt Ver de Terre
    uldleggins COS // luffer Hestra // body Ugly Childrens Clothing // støvler Sorell
    goggels Quiksilver // jakke Zara // strømpebukser H&M
    Egentlig burde jeg se at komme i seng og få noget søvn. Men nogen gange (ofte) er behovet for at sidde og dimse i ro og mag bare større end behovet for at få fyldt op på søvnkontoen. Kender I det? Og så kan man jo altid liige lave en lille ski-collage ;) Jeg storsukker over at vi ikke skal afsted i år. Eller i det mindste bare efter et hvidt lag julesne. Mormor har planer om at prøve og tage Carla med i skøjtehallen når hun er frisk igen. Det bliver spændende og måske kan det dække lidt af mine abstinenser efter sne og kulde. Selvom at jeg nok hellere må holde mig på sidenlinien med maven (og måske en KitKat + en kop varm choko :).

     

  • Uld

    Jeg sætter hårdt mod hårdt! Eller måske nærmere blødt og lunt mod forkølelser og onde lungebetændelser. I hvert fald har vi nu investeret en mindre formue i opgradering af uld (alt sammen brunt, tilfældigvis). Flere langærmede uldundertrøjer fra Cosilana, elefanthue fra Huttilihut og tykke, bløde uldstrikbukser fra FUB til at haver under flyverdragten på de kolde dage.
    Og så lykkedes det mig langt om længe at opstøve det helt rigtige futter! Ved endnu en gennemgang af EMUs webshop opdagede jeg, at de alligevel havde en model, som dækkede Carlas størrelse. Futterne blev bestilt i mandags og er på kun 4 dage kommet helt fra Australien til DK. Endda fragtfrit og så vidt jeg kan se, dækker EMU også eventuelle skatter der måtte komme på. Jeg er glad og det tror jeg også at Farmor bliver, når de får besøg i weekenden. Hun har nemlig længe påpeget, at Carla manglede nogle gode futter ;)

  • Skønne tøsefarver



    bluse COS // strømper April Showers // halstørklæde COS // cashmere hue COS // nederdel Soft Gallery // puder Donna Wilson

    stol + tæppe HAY // Sad Joe Lucky Boy Sunday // sættekasse FERM // boots EMU AU

    Den bordeaux cashmere hue fra COS var det eneste der kom med hjem til Carla fra min Kbh-tur. Den er virkelig fin på og sidder rigtig godt, og så har den åbnet mine øjne for (übermode-)farven bordeaux. Jeg stod også med det skønne, stribede halstørklæde i hænderne flere gange, men besluttede mig for at begrænse mig. Men nu er det netop kommet på webshoppen og frister frygteligt… Egentlig var det bare de to ting jeg ville vise, men det udviklede sig til to hele collager i fine tøsefarver :)
  • Mere lunt og blødt…

    …men denne gang til Carla. Jeg er virkelig begejstret for de fine, bløder sager fra FUB og har shoppet til efteråret hos Viable.
    Siden Carla smed bleen, og dermed også bodierne, har jeg været på jagt efter godt og velsiddende undertøj til hende. Jeg tror, at jeg er på rette spor med Cosilana, som er lavet af en blanding af uld, silke og økologisk bomuld. Støvlerne har Carla fået af Mormor og Morfar i anledningen af at hun skal til første-kusinens barnedåb. Jeg synes at de er SÅ fine og er lidt misundelig på dem (også ;).

  • FUB – vidunderligt strik

    Jeg kan vist ikke løbe fra, at jeg holder et vågent øje med alt det nye, lækre efterårstøj, som begynder at dukke op på nettet og i butikkerne. Et børnetøjsmærke, som jeg synes er rigtig skønt er danske FUB, som designer lækkert, tidsløst strik i det blødeste uld man kan tænke sig (ja, jeg har haft fingrene i det :). Som noget nyt har FUB nu også lavet en rigtig fin babykollektion og ikke mindst et virkelig skønt og blødt babytæppe.

  • Mig og COS

    Jeg har et helt særligt (afhængigheds-) forhold til COS. Og jeg bilder mig selv lidt ind, at det er min butik. Da Eurowoman engang i 2007 (må det have været, for det var da jeg lige havde taget hul på mit speciale) viste tøjet fra H&M´s kommende “storesøster butik” var jeg helt solgt! Heldigvis skulle jeg et smut til Kbh. netop som butikken (ifølge Eurowoman) skulle være åbnet, så jeg måtte naturligvis ind forbi Strøget og besøge min nye ynglingsbutik. Jeg ledte og ledte og spurgte i flere butikker, men ingen kendte til butikken… Og da jeg endelig fandt den, var den fyldt med håndværkere, uden varer og ikke åbnet endnu (argh, jeg overvejede stærkt at sende Eurowoman regningen på min flybillet ;).
    Selvom jeg som regel forsøger at begrænse min shopping-tid når jeg er i København, er jeg altid nødt til at skulle ind forbi COS. Men nu er der for nyligt åbnet en butik i Århus, så det er en sikker anledning til flere shoppeture til Århus fremover.
    Hvis ikke du allerede kender COS, kan jeg fortælle at stilen er enkelt, grafisk, skulpturel og afslappet og at kvaliteten som regel er i naturlige materialer som bomuld, cashmere og skind. Vi kunne snildt bruge hele deres sortiment fra både dame-, herre- og børnekollektionen herhjemme, ja og diverse accesories også ;)
    Fik jeg sagt, at også deres poser er lækre og genbrugsværdige og at slikepapiret, som varerne bliver pakket ind i, bliver fæstnet fint med en neonsticker. Whats not to like?!
    Nå ja, og så kan jeg takke COS for, at Carla som 1-årig kunne være lækker i cashmere cardigans til en pris, hvor det var okay (men dog ærgeligt ;) at hun voksede ud af dem. (Nu ligger de og venter på, at vores lille forårskusine-niece engang kan bruge dem.)

    På min weekendtur fik jeg shoppet lidt gode sager med hjem. Blandt andet cashmere huer til både Carla og jeg (til hhv. 150 og 250kr) og et herligt Lille Per/ find Holger sæt til Carla. Jeg må snart en tur til Århus også ;)

    Men kære, kære COS, hvorfor har du ikke en webshop???