• Lillesøster vs. lillebror

    hjelm Selana // cardi caramelbaby&child // futter Club Collection
    køredragt Mini a Ture // helddragt YPORQU // busker Lili & the funky Boys // body Soft Gallery
    Egentlig var mit udgangspunkt at lave en babycollage i unisex farver, men de douce og lavendel farver har det med at løbe af med mig… Men så er det jo heldigt, at alle lækkerrierne også er at få i “lillebror-udgaver”:)
    Cashmerefutterne fra Club Collection ser SÅ dejlige ud! Desværre er størrelsen one-size og svarer til 6-12 mdr, så det er nok en smule tidligt at investere for mit vedkommende. Silkehuen fra Selana ligger derimod klar herhjemme og de fine velourbukser skulle også gerne være undervejs :)


    hjelm Selana // cardi FUB // futter Club Collection
    køredragt Mini a Ture // helddragt YPORQU // bukser Lili & the Funky Boys // body Soft Gallery
  • Skønne tøsefarver



    bluse COS // strømper April Showers // halstørklæde COS // cashmere hue COS // nederdel Soft Gallery // puder Donna Wilson

    stol + tæppe HAY // Sad Joe Lucky Boy Sunday // sættekasse FERM // boots EMU AU

    Den bordeaux cashmere hue fra COS var det eneste der kom med hjem til Carla fra min Kbh-tur. Den er virkelig fin på og sidder rigtig godt, og så har den åbnet mine øjne for (übermode-)farven bordeaux. Jeg stod også med det skønne, stribede halstørklæde i hænderne flere gange, men besluttede mig for at begrænse mig. Men nu er det netop kommet på webshoppen og frister frygteligt… Egentlig var det bare de to ting jeg ville vise, men det udviklede sig til to hele collager i fine tøsefarver :)
  • Mig og COS

    Jeg har et helt særligt (afhængigheds-) forhold til COS. Og jeg bilder mig selv lidt ind, at det er min butik. Da Eurowoman engang i 2007 (må det have været, for det var da jeg lige havde taget hul på mit speciale) viste tøjet fra H&M´s kommende “storesøster butik” var jeg helt solgt! Heldigvis skulle jeg et smut til Kbh. netop som butikken (ifølge Eurowoman) skulle være åbnet, så jeg måtte naturligvis ind forbi Strøget og besøge min nye ynglingsbutik. Jeg ledte og ledte og spurgte i flere butikker, men ingen kendte til butikken… Og da jeg endelig fandt den, var den fyldt med håndværkere, uden varer og ikke åbnet endnu (argh, jeg overvejede stærkt at sende Eurowoman regningen på min flybillet ;).
    Selvom jeg som regel forsøger at begrænse min shopping-tid når jeg er i København, er jeg altid nødt til at skulle ind forbi COS. Men nu er der for nyligt åbnet en butik i Århus, så det er en sikker anledning til flere shoppeture til Århus fremover.
    Hvis ikke du allerede kender COS, kan jeg fortælle at stilen er enkelt, grafisk, skulpturel og afslappet og at kvaliteten som regel er i naturlige materialer som bomuld, cashmere og skind. Vi kunne snildt bruge hele deres sortiment fra både dame-, herre- og børnekollektionen herhjemme, ja og diverse accesories også ;)
    Fik jeg sagt, at også deres poser er lækre og genbrugsværdige og at slikepapiret, som varerne bliver pakket ind i, bliver fæstnet fint med en neonsticker. Whats not to like?!
    Nå ja, og så kan jeg takke COS for, at Carla som 1-årig kunne være lækker i cashmere cardigans til en pris, hvor det var okay (men dog ærgeligt ;) at hun voksede ud af dem. (Nu ligger de og venter på, at vores lille forårskusine-niece engang kan bruge dem.)

    På min weekendtur fik jeg shoppet lidt gode sager med hjem. Blandt andet cashmere huer til både Carla og jeg (til hhv. 150 og 250kr) og et herligt Lille Per/ find Holger sæt til Carla. Jeg må snart en tur til Århus også ;)

    Men kære, kære COS, hvorfor har du ikke en webshop???

  • Cashmere på budget

    På en smuttur gennem H&M´s børneafdeling var der en lille bid luksus som fangede mit øje… Små cashmere cardigans til 129 kr! Det er jo næsten for godt til at være sandt! Og endnu bedre er det, at størrelserne går helt op til 170, hvilket svarer til en small (de store størrelser koster dog 179 kr). Så der er basis for mor-og-datter (eller mor-og-søn) outfits. Cardiganerne er en “bedstefar-unisex-model” og har fine deltaljer med kontrastfarver i lommerne. Og selv Carla (som ellers konsekvent nægter at prøve tøj og synes at alle trøjer kradser) syntes at de var bløde og prøvede dem frivilligt i alle tre farver. “Har du købt flere trøjer, mor?!”, spurgte hun efter at have prøvet den første (Ja, et par stykker, men vi siger det ikke til far, vel?! ;) 

    Jeg syer på en jakke efter et mønster som Camilla har sendt til mig. Den skal have kante-/tittebånd i en koral-rosa farve, men nu er jeg kommet i tvivl om, at den også hellere skal have foer i den farve. Egentlig var mit udgangspunkt for jakken, foer i mørk grøn glenjade, men jeg kunne ikke finde fløjl som passede dertil. Så nu bliver den marineblå, og med det lyse foer minder den mig om en jakke jeg selv havde som 1 eller 2-årig i de glade 80ére. Måske er det derfor, at jeg ikke kan bestemme mig for, om kombien er helt rigtig eller helt forkert…