Børnetøj Små sko

Glimmersandaler

fredag 5. maj 2017

Efter en længere pause, har jeg fået lyst til at genoptage bloggen. Og jeg skylder jer, som har fulgt mig gennem mit Lille lykke eventyr, en lille opdatering.

I efteråret valgte jeg at sætte webshoppen til salg og lige før jul overdragede vi den til de nye ejere. Det var naturligvis med blandede følelser, men primært med lettelse. Der var mange grunde til, at vi ikke ønskede at forsætte. Blandt andet den store konkurrence, som jeg følte mig meget fanget i og som tog en stor del af glæden ved projektet fra mig. Derudover fyldte projektet alt for meget i vores lille familie og det var hele tiden i mine tanker. Og sidst men ikke mindst, så savnede jeg et arbejdsliv med kollegaer.

Alt i alt har det været en spændende og lærerig proces, men det har også været meget opslidende, og jeg kan mærke, at jeg har det meget bedre nu, hvor vi er på den anden side af det. Og sørme om lysten til at blogge ikke også så småt er begyndt at vende tilbage :) Det har krævet lidt tilløb, så nu er jeg lidt spændt på, om der mon stadig er nogen som kigger forbi herinde.

Bisgaard-glimmersandaler

Jeg går lige på og hårdt og bryder stilheden med Carla og Viggas nye glimmersandaler ;) Jeg synes, at Bisgaard er gode til at lave sandaler, der er tilpas åbne og lukkede til store børnehavepiger og små skolepiger, og så har de sådan en blød og lækker sål.

På søndag skal sandalerne indvies til konfirmation og med sådan nogle fine sandaler, synes jeg godt at vi kunne slippe lidt lettere om tøjet ;) Vigga skal have en liberty kjole på, som hun har arvet af Carla. Og til Carla har jeg fundet en fin tunika, som hun skal have på sammen med et par mørke denimleggins, og så lige en glimmersløjfe i hestehalen ;)

Jeg elsker selv lyseblå skjorter og jeg synes at sættet klæder Carla rigtig godt. Og så er det også dejligt anvendeligt og kan bruges på forskellige måder bagefter. Sættet er fx. også cool sammen med sneakers og den lette tunika bliver også perfekt over badetøjet til sommer, til at skærme for solen og så bare lige et par klipklappere til.

Tunika

klipklappere Havaianas // leggings H&M // tunika barbaras Choice
sneakers Adidas // glimmerhårsløjfe Petit by Sofie Schnoor

Glimmersandaler-Bisgaard

Åbne Bisgaard sandaler

Ha en dejlig solskinsweekend!

Måske kan du også lide disse

2 kommentarer

  • Reply Tanja Dyring lørdag 6. maj 2017 at 06:46

    Dejligt med lyd fra dig:)
    God fornøjelse med konfirmationen

  • Reply Tine lørdag 6. maj 2017 at 07:06

    De er fine! Ærgeligt vi ikke kan have vores fødder i dem:)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.