krea Krea med børn

Krageunge

søndag 31. januar 2016

FugleelefanthueFastelavsfjer

Fastelavn nærmer sig, og jeg tænkte at jeg ville dele lidt inspiration til kostume. Fuglekostumet her lavede jeg til Vigga til Halloween, hvor Carla skulle været klædt ud i skolen, og Vigga gerne ville have et fuglekostume til børnehaven (selvom de ikke rigtig fejrede halloween, men ikke desto mindre har hun haft kostumet på i børnehave op til flere gange siden da :). Jeg var så glad for, at Vigga var med på ideen om at lave kostumet selv, for jeg mindes hvor god en oplevelse det havde været at lave dette kostume sammen med Carla, da hun var på samme alder, og hun klippede stort set alle fjererne selv. Jeg synes at det er så fedt, at sende pigerne afsted i kostumer, som de selv har været med til at lave. Til Halloween var Carla dog Den gale hattemagers datter, købt på Amazon, og det var helt sikkert også en fest for hende.

Her til fastelavn vil Vigga gerne være fugl igen, og det passer mig udemærket. Så behøver vi kun at tænke på nyt kostume til Carla og fuglekostumet er så fint til Vigga og kan sagtnes tåle at blive luftet endnu en gang.

Kostumet var ret let at lave. Det kan startes op sammen med børnene om eftermiddagen og syes færdig i ro og mag om aftenen. Det tager ikke mange timer, hvis man har et par hjælpende hænder (og fædre kan også sagtens være med til at klippe fjerene ;). Vi købte 5 forskellige sorte metervarer i Stof og Stil, og gik efter kvaliteter med så forskellige stoflighed som muligt. Jeg synes at vi endte med en ret fashion kombination. Vi klippede en masse fjer – de behøver ikke at være så præcise eller ens – så det kan gøres ret hurtigt og hele familien kan hjælpe til. Og så syede jeg dem på i rækker, hvor de overlappede hinanden på 2 stykker sort jerseystof. Under den yderste vingefjerspids syede jeg en løkke af en sort elastik (ca. 1,5 cm. bredt), som let kan tages af og på rundt om hånden. Vingerne blev monteret på en gammel sort tunika, som havde lidt længde og A-form, hvilket gav en god facon til fuglekroppen. En almindelig sort bluse eller simpel kjole kan også sagtnes bruges.

Huen er klippet efter en elefanthue og overlocket sammen. Filtnæbbet er en trekant, som syes på indvendigt .

Jeg synes at kostumet endte med at blive rigtig flot og meget naturtro. Vigga ligner virkelig en sød lille udgave af en krage i det. Desværre bryder hun sig ikke meget om at blive fotograferet, så jeg måtte lokke Carla i kostumet, for at få et par billeder af det på. Hun kan godt lokkes til at hjælpe, men det kræver sin tålmodighed, for der går altid fjol i den og hun står ikke stille i 2 sekunder. Og kostumet er liiidt småt til hende ;)

Fuglevinger-fastelavnElefanthue-med-næbFastelavn

Måske kan du også lide disse

2 kommentarer

  • Reply Ida tirsdag 2. februar 2016 at 22:03

    I er altså for seje til de kostumer, Mette! Skønt at ha’ dig tilbage med noget af det, du er aller bedst til :)

  • Reply Mette torsdag 4. februar 2016 at 10:11

    Tak Ida, det var sødt sagt :) Jeg håber at det kan lykkes mig, at komme lidt i gang igen.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.