Off road

Sikke en fantastisk påske det har været! Vi har virkelig nydt forårsvejret med masser af udeliv og familiehygge. Hos farmor og farfar byggede Carla, Vigga og farfar bivuak i haven, og hos mormor og morfar tilbragte Carla og kusine Anna en hel eftermiddag på egen hånd i haven med at bygge “laboratorium”. Det er nye tider med store selvkørende børn :)

I dag brugte vi hele dagen i vores egne have. Spiste året første udendørst frokost, fik stedmorblomster i potter, sommerfuglelavendler på havebordet, sået ærter i højbedet, fik sol på næsen og afsluttede dagen med skumfiduser over bål i solen. Perfekt måde at runde påsken af på :)

I lørdags pakkede vi bilen med cykler og madpakker, og testkørte Carlas nye cykel off road ude i skoven. Hun har fået nye cykel og det er en rigtig skolepige-cykel, den har nemlig både 3 gear og, -meget vigtigt, lås med nøgle, og det er altså stort at have sin egen nøgle i skoletasken :)

DSC_8490 DSC_8493DSC_8522DSC_8520

Det kræver sin biologilære at være med Carla i skoven. Hun er helt opslugt af at se Vilde kræ på netflex for tiden, så når hun ser et muldvarpeskud, vil hun vide om det er stjernenæset muldvarp eller en almindelig muldvarp. Og når hun finder grandkogler forventer hun at vi kan hjælpe med at afklare om det er lærk, gran eller fyr :)

DSC_8458

Comments
One Response to “Off road”
  1. Dejlige billeder – udeleg er altså skønt :D

    - Anne

Leave A Comment