Børnetøj

Yndige sommernatkjoler

onsdag 2. juli 2014

Natt

Vi har fået de yndigste sommernatkjoler på Lille lykke. Mon nogle af jer kender dem, eller kan huske at jeg skrev om dem på bloggen tilbage i 2011? Dengang fik Carla en af dem (faktisk til at have med på en sommerferie :) og hun har nu brugt den samme kjole hele tre somre. I år er det tid til at Vigga overtager kjolen og til at Carla må have en ny.

Kjolerne er så fine og sommerlige med deres bærestykke med rynkedetaljer og blondebånd, og så er de dejlig lette og luftige til lune sommernætter og ikke mindst lange sommerferiemorgener. Vi har flere billeder af Carla i den, hvor hun minder mig om Den lille prinsesse, som er en af mine ynglingsbørnetegnefilm, fra da Carla var mindre :)

Jeg viste kjoler på Instagram tidligere i dag og fik forespørgelser på, om jeg også fik dem til voksne. I første omgang har jeg kun bestilt dem til små piger, men jeg tror da, at jeg må have bestilt dem hjem til voksne også? En af mine søde Instagram bekendte skrev, at hun havde brugt kjolen som gravid og det synes jeg lyder som et smukt og meget feminint syn.

 

Måske kan du også lide disse

5 kommentarer

  • Reply Christina onsdag 2. juli 2014 at 23:07

    Sådan en natkjole kunne jeg godt bruge – det er altså svært at opdrive nattøj som ikke enten er mormor eller over-sexy:)

  • Reply Henriette onsdag 2. juli 2014 at 23:09

    Så flotte! Skal helt sikkert eje en til voksne :)
    Kh Henriette // blondinemor.dk

  • Reply Majken torsdag 3. juli 2014 at 08:27

    Hej Mette
    Hvordan er de i størrelsen?

    • Reply Mette torsdag 3. juli 2014 at 08:50

      De er måske lidt til den store side, men jeg synes at de kan bruges over lang tid, fordi de er så rummelige i modellen og åbne i halsåbningen og ærmerne. Carla har kunne passe en str. 1-2 år fra hun var 2 til hun var 5! (men hun er også en lille nips ;).

  • Reply FruThornholm torsdag 3. juli 2014 at 21:45

    De er virkelig fine – synes klart at du også skal sælge voksenudgaven :-)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.