Børnetøj

Adventure overtøj

onsdag 12. marts 2014

Adventureovertræksbukser

Nu hvor der er ved at være forår i luften, vil jeg lige tippe om POMPdeLUX´s nye overtøjsserie, Adventure. Jeg har købt sæt af softshell jakken og overtræksbukser, som regntøj til både Carla og Vigga, og det er altså ualmindeligt lækkert regntøj. Vi bruger faktisk jakkerne dagligt, på trods af det endnu ikke har regnet ;)

Softshell jakken har Carla allerede taget i brug, som forårsjakke med en tyk strik under. Jakken har et lækkert blødt fleecefoer og mange gode detaljer, som hul til tommeltotten, lynlåslommer, refleksdetaljer og aftagelig hætte (hvilket jeg finder afgørende af sikkerhedsmæssige årsager). Og så er den ikke mindst virkelig fin og klædelig. Jeg kan rigtig godt kombinationen af den feminine rosa farve og den sporty model. Nu er jeg bare lidt spændt på, om den fine farve kan klare det hårde institutionsliv.

Bukserne er i et lettere overtræksmateriale og har formsyede knæ, velcro og lynlås ved anklerne, og så er der seler på de mindste størrelser.

Både jakke og bukser er åndbare, vind- og vandtætte, med et søjletryk på 10.000 mm. Vi har dog ikke haft anledning til at prøve tøjet i regnvejr endnu.

Og så er tøjet i øvrigt fri for fluorstoffer (lige som det regntøj vi havde til Vigga fra POMPdeLUX sidste år).

Jeg syntes at det var en lidt stor post, at købe regntøj for over 1000 kr. (for to sæt), så vi endte med at give Vigga hendes sæt som en del af hendes fødselsdagsgave (hvilket forklarer at Bon Bon, der også var en gave, har sneget sig med på det sidste billede ;). Og så kunne Carla jo passende få sit sæt som en “storesøstergave”. Heldigvis blev de begge to glade for de praktiske gaver. Og nu hvor vi har taget tøjet i brug, synes jeg også, at vi har fået mere end “bare regntøj” for pengene.

Der findes også en skaljakke tilsvarende overtræksbukserne, en fleecejakke og en softshelldragt til de mindste i serien.

Pompdelux

 

Måske kan du også lide disse

12 kommentarer

  • Reply Ida torsdag 13. marts 2014 at 09:36

    Det er i hvert fald forfriskende at se praktisk overtøj udført i kønne farver. Virkelig fint! Er jakken åndbar? For jeg synes nemt, at man kommer til at dampe i sådan noget materiale.

    • Reply Mette torsdag 13. marts 2014 at 09:45

      Jep, den er nemlig også åndbar, hvilket jeg synes er et stort plus i forhold til almindeligt regntøj.

  • Reply Marina / cand.mor torsdag 13. marts 2014 at 11:46

    Vi har hele sættet til vores dreng (bare suit i stedet for jakke), som jeg var så heldig at vinde (tøjet, ikke drengen :)), og jeg er bare super tilfreds med det. Kan godt lide de små detaljer med hullet tli tommelfingeren, indsnøringen i livet (nok mest til pigerne), og så er farverne jo bare virkelig skønne!

    • Reply Mette fredag 14. marts 2014 at 13:25

      Hvor er I heldige! Dragten ser også super fint ud. Viggas institution foretrækker bare to-delt her i sommerhalvåret, da det er lidt mere fleksibelt at kunne bruge buskerne for sig (med en trøje eller fleece til), når de er tidligt ude på lune, dugvåde morgener :)

  • Reply Lena torsdag 13. marts 2014 at 12:44

    Tøjet er super lækkert, men softshell jakkerne var allerede udsolgt, 14 dage efter på var kommet på nettet, meget ærgeligt, synes jeg. Så jeg nåede ikke at få noget til mine de to yngste :(

    • Reply Mette fredag 14. marts 2014 at 13:27

      Ej, hvor ærgerligt! Jeg var slet ikke klar over, at der allerede var størrelser der var udsolgte. Jeg mener også at Molo og Name It har lavet lignende vandtætte softshell jakker. Måske kan du bruge nogle af dem?

      • Reply lise lørdag 15. marts 2014 at 14:23

        Hej Mette,
        jeg faldt lige over denne tråd og kunne se, at molos softshells bliver nævnt og om de evt er vandtætte. Så jeg tænkte at jeg lige ville tilføje, at de har vandtæthed på 10.000 mm og åndbarhed på 3.000 g/m2/24 timer – så det er ret meget begge dele:)

        Syningerne er ikke tapede (det er de som regel ikke på softshells) , så hvis det regner rigtig meget og man skal være meget ude, så er regntøj vejen frem. Men til normalt dansk vådt blæsevejr er de rigtig gode!
        man kan se dem her:
        http://www.molo.dk/soeg/?q=softshell

        ha’ en dejlig weekend :)
        mange hilsner
        lise (fra molo)

        • Reply Mette mandag 17. marts 2014 at 23:53

          Hej Lise

          Cool! Tak for info :)

  • Reply Sidsel lørdag 15. marts 2014 at 11:21

    Pænt :) Det sæt havde jeg også kig på, men det nåede desværre at blive udsolgt i vores størrelse. Er lidt i tvivl om det kan erstatte både regntøj og termotøj, for i så fald er prisen da egentlig ikke så slem?
    (vi endte i stedet med en ok løsning i form af et ret fint regnsæt og sæt klassisk pang-pink termotøj…).

    • Reply Mette mandag 17. marts 2014 at 23:46

      Det er altså vildt, så hurtigt det er blevet udsolgt!
      Jeg vil ikke mene et det kan erstatte termotøj. Men vi har faktisk ikke de store erfaringer med termotøj. Vi har mere været til tyk strik under regntøj og overgangsjakker :)

  • Reply Maiken onsdag 19. marts 2014 at 09:30

    Jeg var lige præcis for langsom til at klikke adventure sættet hjem, så der var næsten udsolgt over hele linjen. Så jeg har fået bukserne i rosa og jakken i grå til Agnes, selvom jeg langt hellere vil have haft den omvendte farvekombination. Regner med at det kommer i dag, og så må jeg jo se om det farvemæssigt fungerer i praksis. :)

    • Reply Mette onsdag 19. marts 2014 at 21:30

      Det er da også helt vildt, at det er blevet udsolgt så hurtigt! Mon ikke også at det er fint i den “omvendte” farvekombination, men formentlig knap så praktisk med de rosa bukser.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.