Nyheder fra Sebra

Sebra

Jeg kom (i arbejdsmæssig øjemed, forståes ;) forbi Sebras billedbank tidligere i dag og faldt for rigtig mange af deres forårsnyheder. Bliver lige nødt til at dele lidt med jer :)

Kilisengen kommer i nye lækre, douce pastelfarver (også i en lys, støvet mint og grå). Vi har endnu ikke fået investeret i sengen (selvom vi ønskede os den helt tilbage fra da vi ventede Carla), men nu er det lige før at jeg bliver fristet her på falderebet ;)

Bord- og stolesættet i egetræ har en vendbar topplade i melamin, som kan vendes for forskellige farvekombinationer. Jeg er også vild med den hæklede kanin. Tænker at den er oplagt som barselsgave med de tynde arme og ben, som er nemme at gribe om for bittesmå baby fingre. Den nye mørke dukke med afrokrøller er altså også for skøn, og ville være et dejligt frisk og funky indslag hos vores lyse Sebra dukker (der alle tre hedder Ditte; Ditte, lille Ditte og mini Ditte ;)

De søde håndtegninger kommer både som print på tekstiler, wallstickers, melamin tallerkener og krus, og som her på collagen, på madkasser og drikkedunke. Vi bruger selv Sebras drikkedunke dagligt. De er super til vand på værelset om natten, da de holder vandet frisk og koldt natten over.

Den ikoniske Bodil Kjær er lækker støvet petroliumsblå, og sidst men ikke mindst introducerer Sebra også håndfoldede papirslamper.

Der er så meget fint som jeg glæder mig til at se live på CIFF Kids senere på ugen.

Hvad er jeres favorit? Tjek evt. kataloget ud her.

 

5 thoughts on “Nyheder fra Sebra

  • Reply Henriette tirsdag 28. januar 2014 at 21:50

    Sengen er jeg også på tredje år forelsket i, men manden er ikke enig.. Lampen vil nok være mere realistisk :) I den smukke Mint farve!

    http://www.blueeyedflower.dk

  • Reply Jeanette onsdag 29. januar 2014 at 05:49

    Er helt pjattet med det bord og stolesæt <3

    • Reply Mette onsdag 29. januar 2014 at 08:12

      Det er jeg også ;)

  • Reply Majasol onsdag 29. januar 2014 at 08:27

    Jeg er dybt forelsket i bord- og stolesættet. Absolut et must-have herhjemme, hvis manden giver grønt lys.

  • Reply Anita onsdag 29. januar 2014 at 11:07

    Neej, hvor er det altså bare mange fine ting!! Jeg er overordnet vild med den mere douce farveskala end normalt fra Sebra. Kilisengen i den viste lavendel farve er et drømmekøb, og så er jeg også helt solgt mht. kanindukken og (som vist i kataloget) bord/stole sættet i kombinationen grå bordplade/douce rosa stoleplade samt den nye trædukkevogn!

    Puha, dér røg lige en del på ønskelisten – men med en pige på 3,5 år og endnu én på vej til april, kan det vel også godt retfærdiggøres lidt ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *