Nemme boller

DSC_0215 DSC_0244DSC_0234

I weekenden postede jeg et billede af nybagte boller på Instagram og blev spurgt, om jeg villle dele opskriften. Den opfordring blev jeg helt glad for, for jeg kan godt selv savne lidt mere mad og flere hverdagsbilleder på bloggen ind i mellem. Med en halvandenårig i huset er der bare sjældent tid og ro til photoshooting inden spisesituationerne, ligesom der heller ikke er helt den samme tid til at kræse om maden for tiden. Forhåbentlig bliver det snart bedre. Og i lørdags var der trods alt nybagte boller og ro til at dække bord, mens resten af familien hyggede sig :)

Jeg bager efterhånden altid vores boller efter denne her basisopskrift:

 

3 dl. lunkent vand

1 dl. youghurt, ymer, A38 eller ligende

25 g gær (mindre hvis dejen får lov at hæve længe)

1 æg

1 lille tsk. salt

1 god tsk. honning

Et par gode håndfulde havregryn og hvedemel for resten til dejen begynder at være fast, men stadig klistret.

 

Rør ingredienserne sammen i nævnte rækkefølge og lad dejen hæve i min. en time (evt. natten over og brug i så fald mindre gær). Forvarm ovnen til 200 grader og form dejen til boller med 2 spiseskeer, som dyppes i vand mellem hver bolle. Bag bollerne ved varmluft i et par minutter og lad dem derefter bage færdige ved almindelig varme, til de er gyldne og sprøde.

 

5 thoughts on “Nemme boller

  • Reply Mette tirsdag 17. september 2013 at 13:46

    De ser vildt lækre ud!

    • Reply Mette tirsdag 17. september 2013 at 21:37

      Tak! De smagte også rigtig godt :)

  • Reply Birgitte onsdag 25. september 2013 at 15:36

    Hej Mette.

    Ja, de ser dejlige ud. Hvor mange boller laver du af dejen og hvor lang tid skal de have, sådan ca.

  • Reply Sascha Feder mandag 11. november 2013 at 15:49

    Har bugt din opskrift, og de blev vildt gode:-)
    Tak for delingen af den, jeg har længe søgt en hurtig og nem opskrift.

    • Reply Mette tirsdag 12. november 2013 at 12:01

      Hvor er det dejligt at høre. Selv tak :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *