Dansk sommer

DSC_9650 DSC_9494 DSC_9668 DSC_9556 DSC_9573 DSC_9673

Vi har nydt en forlænget weekend hos Farmor og Farfar. Når vejret er, som det er i de her dage, er det noget nær dansk sommeridyl når det er bedst. Vi har nydt haven og spist bær i rå mængder (stikkelsbær, solbær, skovjordbær, moreller og kirsebær, – you name it ;), is (i rå mængder!) badet (mest pigerne ;), kørt trillebøreræs sammen med pigernes lille fætter Billy, roet i kajak med Carla ombord for første gang, og så har Carla og farfar fanget krabber.

Vigga har i øvrigt fået nye fine sandaler. Hendes gamle var (med lidt god vilje ;), ved at være liige i det mindste og så er det jo heldigt, at man kan supplere op med lidt udsalg midt på sæsonen ;) Jeg kunne i hvert fald ikke stå for de her, og hvad er chancen for, at jeg nogensinde får anledning til at købe pink laksandaler i str. 20 igen (suk! ;).

De små klipklappere er arvesandaler fra Carla. Jeg elsker dem fordi, at de minder mig om en lille Carla-tumling og sommerferie sammen med hende på Mallorca. Og jeg elsker dem endnu mere, fordi at de minder mig om, at Vigga har samme skønne alder nu, og at det bare er om at nyde det alt hvad jeg kan (selvom at de er ved at drive os til vanvid på daglig basis, de to små egenrådige damer ;) Ferie med små børn er benhårdt. Det ved I sikker alt om, ikke? Godt vi har lidt til gode af det endnu ;)

10 thoughts on “Dansk sommer

  • Reply Vevika onsdag 24. juli 2013 at 09:01

    Ej, du må ikke skrive det med at du måske ikke får anledning til at købe en str. 20 sandal igen! Jeg har også midt på sæsonen købte et nyt par sandaler til Villum, dog str. 24. OG jeg kan næsten ikke bære, hvis jeg ikke skal det igen… :-)

    Og dejlige sommerbilleder for øvrigt.

    • Reply Mette mandag 29. juli 2013 at 23:34

      Haha, ja skrev pink(!) sandaler ;) Jeg havde det på samme måde som dig da Carla var lille, men denne gang tror jeg egentlig godt, at jeg kan affinde mig med tanken ;)

      Det kan være at det kommer igen. Man skal jo aldrig sige aldrig ;)

  • Reply Lisbeth // itsfashionbaby.dk onsdag 24. juli 2013 at 11:57

    Skønne billeder søde Mette – hvor lyder det til at I hygger!
    Og ja; man trænger til ferie efter sådan en ferie ;)

    Jeg hepper på en efternøler om et par år – I laver så smukke børn :D

    • Reply Mette mandag 29. juli 2013 at 23:40

      Haha, ja det er selvfølgelig rigtigt, Lisbeth ;) Smukke børn, men også børn med imponerende meget krudt bagi. Man kan godt blive lidt forpustet ind imellem ;)

      Glæder mig til et par “rolige” dage i Kbh. i næste uge :)

  • Reply Nina onsdag 24. juli 2013 at 12:40

    Fantastiske billeder <3

    • Reply Mette mandag 29. juli 2013 at 23:41

      Tak Nina :)

  • Reply Malene onsdag 24. juli 2013 at 23:15

    Sikke nogle helt igennem skønne og smukke billeder – de har absolut indkapslet den danske sommer i dens aller smukkeste form :-) Det er et par lækre små damseller I har jer :-)

    Og hvor er jeg glad for at du tør skrive det – ferie med små børn er også lidt hårdt! På mandag har vi haft ferie sammen i 3 uger og ikke en eneste dag har drengene (de er 5 og 2½) været passet! Vi har været sammen non-stop…på godt og ondt! Jeg elsker mine unger, men for katten hvor er det skræmmende, at man kan nå at få tanken “ferie er dejlig, men det skal nu også blive godt at ramme hverdagen igen, komme på arbejde igen og slappe lidt af!” Og jeg har ellers rigeligt at se til på mit job…men INGEN råber på mig hele tiden, skal tørres i numsen eller i ha børstet tænder eller er sultne eller tørstige eller vil ha is eller vil se film eller vil krammes (den del elsker jeg nu:-) eller spørger hvorfor der bliver mørkt om natten eller spørger om hvorfor et O er rundt og om der er forskel på O og 0…..og og og og og!

    Men for SUUULAN da hvor har vi nu alligevel haft en skøn skøn sommer :-) den bedste vi har haft siden vi fik børn, for det ikke skal være løgn :-)

    Kh. Malene

    • Reply Mette mandag 29. juli 2013 at 23:48

      Mange tak, Malene :)

      Og ja, det tør jeg godt skrive :) Mon ikke de fleste småbørnsforældre vil give mig ret?! Man er jo bare på i døgndrift og der er ingen pause, som dengang man kun havde et barn. Vigga er meget mor-syg og kræver mig faktisk stadig hele tiden, men jeg forestiller mig (og håber) at der falder lidt mere ro på næste sommer, når hun er to et halvt ligesom din yngste. Og så må det vist også være på tide, at vi skal ud at rejse igen :)

  • Reply Katrine torsdag 25. juli 2013 at 07:39

    Så fine billeder. Højt til loftet og vind i håret, det er noget som kan få små egenrådige piger til at slappe af. Vi udfordrede skæbnen og tog på sejltur i båden. Alt gik vel, men forældrenes og pigerne tålmodighed blev sat på prøve. Skønt med lidt dansk sommer når det er bedst :)

    Kh. Katrine

    • Reply Mette mandag 29. juli 2013 at 23:54

      Det tror jeg at du har helt ret i, Katrine. Det er bare om at komme ud i det blå og nyde det. Så kan de jo også regne med 100% nærværende forældre, som ikke liige sniger sig til at sætte en vask over eller noget, når man kan se sit snit til det ;)

      Det lyder skønt med en seljtur! Vi nød også at have Carla med ude i kajakkerne og har nu fået lyst til at tage dem begge to med ud at ro i kanon. Men det kan nu godt være at det alligevel først bliver næste sommer ;)

Skriv et svar til Lisbeth // itsfashionbaby.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *