Graviditet & baby krea Strik

En lille hue

søndag 22. januar 2012

Et lille strikkeprojekt, som har været undervejs i dag, er til min store overraskelse blevet færdig allerede her til aften. Det er min første djævlehuen og næste gang tror jeg, at jeg vil strikke den “hele vejen rundt” på en kortere rundpind eller strømpepinde, så jeg undgår samlingen under baghovedet. Jeg kunne selvfølgelig ikke vælge farve, da jeg skulle købe garn til den, så der kom tre forskellige med hjem. Nu går jeg lidt og overvejer, om jeg skal gå i gang med en lillebitte matchende cardigan, evt. i striber af de tre farver?

Måske kan du også lide disse

21 kommentarer

  • Reply Annchen søndag 22. januar 2012 at 00:25

    Ej hvor er det bare en fin farve! Hvor har du mon fundet opskrift og garn henne?:) Jeg mangler et miniprojekt nu jeg er færdig med mit pandebånd;)
    Og skøn ugle, der ligger under!
    KH Anne

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 20:02

      Tak Anne :) Opskriften er fra en strikkebog som hedder Blød begyndelse af May B. Langhelle, men jeg synes at der ser ud til at være en meget lignende i glatstrikket alpaca på Drops (dog måske med lidt længere “tut” forover). Garnet er Alpaca Silk fra Hjertegarn (60% alpaca, 30% merino uld og 10% silke). Rigtig blødt, lunt og lækkert, men desværre “fælder” alpaca lidt, men jeg kan alligevel ikke stå for det ;)
      Og ja, de er så fine de ugler fra Soft Gallery. Det er Carlas sengetøj og jeg overvejer lidt, om Lillesøster skal ønske sig et matchende sæt ;)

  • Reply Christina Ravn søndag 22. januar 2012 at 09:08

    Det var da en god idé at strikke den rundt, kan man det? Jeg har også lige strikket en igen, og hver gang ærgrer jeg mig over syningen bagpå. Hmm… det må der eksperimenteres med :)

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 20:59

      Det er et tip som jeg har fået fra min søster, så det skulle kunne lade sig gøre :)

  • Reply Mette Bossow søndag 22. januar 2012 at 09:13

    Hvor er det nogle fine farver, jeg stemmer helt klart for en cardigan ;o)

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 21:00

      Ja, ikke?! Jeg skal vist bare have fundet en opskrift. Ikke så nemt i de allermindste størrelser. De fleste er str. 1-3 mdr. så de kommer sikkert først til at passe til sommer…

    • Reply Østfronten mandag 23. januar 2012 at 10:08

      I Strik til Ønskebørn er der en lillebitte slå-om-cardigan i retstrik, som helt sikkert kan passe str. helt ny. Jeg har nemlig selv strikket den i alpaca-merino, og lavet et par småbitte sko til.

    • Reply Mette mandag 23. januar 2012 at 10:26

      Den bog har jeg faktisk liggende og jeg har også kigget på modellen flere gange ;) Den ser nemlig rigtig fin ud, men jeg har været i tvivl om, om man kunne bruge aplaca til opskriften. Og så overvejer jeg lidt, om man mon kan strikke den i glatstrik? Jeg må prøve ;)

    • Reply Østfronten tirsdag 24. januar 2012 at 08:47

      – om ikke andet så går det så stærkt med at strikke så små ting, at man kan nå et andet forsøg, hvis glatstrik ikke kan lade sig gøre. Så vidt jeg husker, er der også en fin glatstrikket trøje i bogen (dog ikke en cardigan). Den fungerer i øvrigt helt fint i alpaca.

    • Reply Mette tirsdag 24. januar 2012 at 09:23

      Jeg er gået i gang med slå-omblusen i retstrik :) Så er det kun garntypen der “skejer ud”. Den anden lille bluse har jeg også haft kig på. Den ser nemlig også rigtig fin ud. Mon ikke også at man kunne finde ud af at strikke den som cardigan i stedet for, hvis det var… Og ja, det er med at udnytte at det går så hurtigt at strikke de små størrelser. Jeg har allerede lidt opgivet at strikke til Carla, for det tager mig en halv vinter at producere en trøje ;)

    • Reply Østfronten tirsdag 24. januar 2012 at 15:19

      Jeg satser på, at overlade strik af større str til kommende mormor, der har strikket siden hun var 4 år gammel og derfor er hurtig som en ninja – og fantastisk dygtig. Så holder jeg mig til ting, der skal sys. Men det er hyggeligt at nusse med småtterierne selv som begynder.

  • Reply Kathrine søndag 22. januar 2012 at 09:23

    Så fine farver. En stribet cardigan havde været nydelig.

    Jeg forsøger også altid at strikke rundt. På trøjer strikker jeg altid rundt i stedet for at strikke for og bagstykke.
    Hvis rundpinden ikke “passer” kan man lave en løkke på pinden. Søg evt på “magisk løkke” på strikkesiden paapinden.dk
    Med den teknik behøver man kun en længde rundpind i hver str.

    Glæder mig til at se cardiganen:)

    God søndag

    Kh

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 21:02

      Ja, ikke? Skal lige have fundet en opskrift ;)

      Jeg forstår ikke helt hvordan det kan lade sig gøre med en lykke på pinden, men det må jeg da undersøge, for det er helt sikkert nemmere og pænere at slippe for syningerne.

  • Reply Camilla (Fru Millas Cupcakes) søndag 22. januar 2012 at 11:09

    Hvor er det nogle utrolige lækker farver, vil også gerne vide hvor du har købt. Tror bestemt at det vil se fedt ud med en cardigan i de farver.

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 21:04

      Det er Alpaca Silk fra hjertegarn. Og ja, det kribler med at komme i gang med cardien. Jeg skal bare lige have fundet den rigtig opskrift :)

  • Reply Maria søndag 22. januar 2012 at 11:30

    Så fint! Jeg har flere hjemmestrikkede djævlehuer, som min mor har strikket til sit kommende barnebarn. Tror også selv, jeg vil prøve kræfter med sådan en :)

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 21:05

      Så hyggeligt med strik fra Mormor :) Hvornår er det at du har termin? Du er lidt længere henne end mig, er du ikke?

  • Reply Christina søndag 22. januar 2012 at 16:10

    Jeg elsker djævlehuer!

    • Reply Mette søndag 22. januar 2012 at 21:05

      Jeg tror da også godt at jeg kan blive lidt afhængig. Ikke mindst når det går så hurtigt i de mindste størrelser :)

  • Reply guld.log søndag 22. januar 2012 at 21:44

    ihh, hvor er den fin og hvor er du dygtig:-)
    Vi er mægtig glade for vores djævlehuer, som vi alle har fået i gave – jeg er nemlig en dør til at strikke;)

  • Reply Mette mandag 23. januar 2012 at 09:35

    Haha, tak for det :) Jeg kunne heller ikke strikke da Carla var baby (eller jeg kunne strikke “ligeud”, men kunne ikke engang lukke af…), så jeg har åbenbart noget jeg skal have indhentet nu ;)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.