Hjemmehygge

Puder Karen Bjelke og Soft Gallery // Tekande Höganäs // Cardigan Designers Remix
Gyngestol Eames // Bord &Tradition // Puf by Nord

Vi har bare nusset rundt herhjemme idag. Penicillinen virker heldigvis hurtigt på Carla (ligesom sidst, ja nu er vi allerede ved at være rutineret med lungebetændelse…), så hun har det markant bedre i dag og har hygget sig og stor-fjollet.
Vi går og ordner for tiden. Bygger rede, fikser løse ender og forsøger at gøre klar til at klemme et ekstra familiemedlem ind i lejligheden. Det giver mig masser af ny energi, at få ryddet ud i hjørnerne og være kreativ med nye indretningsløsninger. I dag har vi fået boret og hængt op, og jeg er rigtig glad vores resultater.
Jeg bruger faktisk mine collager til at afprøve sammensætninger og visualisere ideer her hjem til. Ikke at vi står overfor at skulle gøre de helt store nye investeringer, men det er en ret god måde at lege med “temaer” og farvesammensætninger på.
Gyngestolen er en (amme-)klassiker, som vi investerede i da Carla var ny (måske var det en barselsgave, det er vist stadig lidt uvist ;). Vores er hvid, men den taupefarvede er nu også meget, meget fin :) Puffen har jeg efterhånden ønsket mig i et par år, men det bliver vist bare ved det… Tekanden fik jeg i fødselsdagsgave af Søster (tilbage i januar) og jeg er glad for den. Kontrasten med træ-låget tilfører hygge og varme på et hvet tebord.
Cardiganen har jeg efterhånden haft fingrene i i flere butikker. Jeg synes at taupe og sort er superflot sammen, og guldlynlåsen er en lækker kontrast. Og så er den ovenikøbet ammevenlig. Den på ønskesedlen! (Mon man kan være heldig at finde den på udsalg inden alt for længe?)

Nu håber jeg snart, at Carla falder i søvn derinde, så vi kan få tekanden og Frelle-flødeboller på sofabordet :)

7 thoughts on “Hjemmehygge

  • Reply Ida lørdag 12. november 2011 at 22:28

    Er vild med både tekanden og cardiganen! – Og dine collager generelt.

  • Reply Heidi søndag 13. november 2011 at 01:29

    Hvor er det godt Carla har det bedre.
    Jeg er helt vild med den tekande, jeg tror den skal på min ønskeliste. Jeg trænger i den grad til oprydning i hjørnerne, en dag må jeg tage mig sammen :)

  • Reply Loppe-shoppe søndag 13. november 2011 at 09:45

    Det er nogle meget fine og indbydende collager, du laver… Dejligt afstemte. Det bord som man selv “bygger” er helt skønt, det har jeg haft kig på et stykke tid.
    God søndag.

  • Reply Mette søndag 13. november 2011 at 09:58

    Ida – Ny hvor jeg ser de to ting ved siden af hinanden, synes jeg også at de komplimenterer hinanden ualmindeligt godt ;) Den MÅ da komme på udsalg inden jul, hva?!

    Heidi – Ja, det er dejligt. Der er stadig frygtelig meget hoste, men energien og humøret er vendt tilbage :) Den tekande er altså også lige dig (eller jer, ikke?).

    Loppe-shoppe – Tak! Det er jeg rigtig glad for at høre :) Og ja, bordet er skønt!

  • Reply Kreativista i Boligrum søndag 13. november 2011 at 14:46

    Sinke en dejlig collage, jeg har selv Mr Eames og er så glad for ham. Jeg håber også snart på udsalg – min liste er så lang så lang!

  • Reply Fru Schou søndag 13. november 2011 at 16:13

    Skøn collage Mette:-)
    Gyngestolen fik jeg også da jeg var gravid med Sylvester, den er så dejlig!
    Meget smuk strik fra Designers Remix, der jo altid har et ret godt udsalg, også på deres webshop! Jeg plejer som regel at købte de fleste ting derfra på udsalget, da der stadig er et stort udvalg:-)
    Kh

  • Reply Mette mandag 14. november 2011 at 15:18

    Kreativista – Tak :) Ja, man bliver glad for ham Mr. Eames ;)

    Ninna – Taak :) Tak for tippet med webshoppen. Det vil jeg helt sikkert holde øje med :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *